|
|
Post by Vincenzo De Lazzaro on Jun 7, 2011 0:34:48 GMT 1
Idet Tino begyndte at vågne, strøg Vincenzo forsigtigt hans skulder, parat til at hive ham op, hvis han nu skulle have det dårligt efter sin rus.
Lillebroderens reaktion kom dog som sådan et stort chok, at han simpelthen trak hænderne til sig og gav sig til at glo på ham, uden rigtigt at vide hvad han skulle sige.
"T... Tino! Get to your senses, of course we weren't-" begyndte han, men Leonardo's blik fik ham til at tie. Som det i tavshed blev forventet af ham, så holdt han sin bøtte og blev siddende, som en anden skoledreng. Det var kun overfor Leo, at han opførte sig på denne måde. Hans storebror var det eneste menneske på planeten, som kunne sætte ham på plads når som helst han ville og det havde intet med fysisk styrke at gøre.
Loyaliteten i denne familie var uomtvistelig. Vincenzo havde viet hele sit liv til at sørge for dens fremgang. Han havde accepteret Leo som sin Capo di Famiglia, han havde skabt sine første knogler for ham. Hvad denne mand sagde, var lov... men nogle gange følte Vinnie, at hans loyalitet blev testet blot for testens skyld.
Han sank en klump og sørgede for at holde øjnene på Leo, mens han greb Tino som det passede ham.
"Scared of what? Sodomy, Leo? Not the least. You, on the other hand, are scaring the living ghost out of me..." sagde han dæmpet. Men han flyttede sig ikke.
|
|
Martino De Lazzaro
Administrator
Mafia, bror af bossen[M0n:-908]
I still hear you scream, in every breath, and every single motion.
Posts: 233
|
Post by Martino De Lazzaro on Jun 7, 2011 0:51:39 GMT 1
IF I DIDNT CARE STARING :: Leo-eldorado, Vinnie & Martino De Lazzaro
You're not your job. You're not the car you drive. You're not the contents of your wallet. You're the all-singing, all-dancing crap of the world. Han turde næsten ikke stritte imod. Tino havde prøvet dette alt for mange gange, han vidste godt at han ikke kunne nedlægge sin bror lige meget hvad han forsøgte på. Han spændte sine muskler, og lod sig blive banket op af væggen, dog med et lille hvæs. Han stirrede imod Leo over sin skulder, derefter imod Vinnie, og tilbage på Leonardo. Han hadet ikke sin bror for dette. Han kunne ikke hade sin bror for dette, lige meget hvor mange gange han forsøgte på det, lige meget hvor brutal han var imod ham. Han kunne ikke hade sin bror. Hvorfor, ville mange måske spørger? For det første fordi det var hans bror, men også fordi Tino ikke anede hvad han ville gøre uden Leonardo, eller Vinnie for den sags skyld. Han kunne altid forsøge at tage sit eget liv igen, men det havde han allerede bevidst at han ikke var mand nok til.
Blikket blev vendt imod væggen, og Tino sukkede opgivende. Han hadet ikke sin bror, lige meget hvor meget han prøvede. Det var muligvis grundet de mange stoffer han altid pumpet i hovedet, at han overhovedet stadig kunne holde sig oppe uden at gå grassat på nogen af dem, men når alt kom til alt så beskyldte Tino ikke Leonardo eller Vinnie for dette. Det var ikke deres skyld, det var deres fars skyld, ikke deres. Hvordan kunne han være sur på dem, når det ikke var deres skyld?
"Leo, plea-..!" Han kunne ikke få sig selv til at bede, ikke overfor sine brødre. Han ville ikke tikke, han ville ikke vise sin svage side. Han valgte derfor at fnyse, hvorefter han vred sig voldsomt i Leonardo's greb. Da det ikke fik ham nogen steder, begyndte han uden videre at slå hovedet imod væggen foran ham. Black out, black out, black out..!! ON A LONG ENOUGH TIMELINE, THE SURVIVAL RATE FOR EVERYONE DROPS TO ZERO.
I am Jack's complete lack of surprise.
|
|
|
|
Post by lazzaro on Jun 7, 2011 23:36:31 GMT 1
| [atrb=style,box-shadow: 0px 0px 5px #989898; -moz-box-shadow: 0px 0px 5px #989898; -webkit-box-shadow: 0px 0px 5px #989898;,bTable][atrb=border,0,true][atrb=style, background-color: #FFFFFF;][atrb=cellSpacing,0,bTable][atrb=cellPadding,0,bTable][atrb=width,500,bTable] Leo De
LAZZERO
| [atrb=style, background-color: #efefef; border-top: 3px solid #f3f3f3; border-bottom: 3px solid #494949;]
Leo strammede kun grebet da Tino begyndte at vride sig lidt i hans hænder. Hans øjne var ved at blive mørke af lyst, han hadet, og samtidig elskede han denne følelse. Det var som om hans hjerne var et andet sted, at han havde mistet al logiken og kun gik efter hvad føltes naturligt i hans krop. Leo lagde sin fri hånd omkring Tinos pande og bøjede hans hoved tilbage lidt kraftigt og åndede over Tinos øre.
Leo ville ikke have at Tino var en livløs dukke. Så var det tusinde gange bedre at han var som en fisk mellem hans hænder. Han havde gjort det før alene. Det var kun et plus hvis Vinnie ville være med til det.
"I won't bite.." sagde han mod Vinnie og smilede mod ham, med Tino i sine hænder, og ingenting at binde ham med i nærheden, var det lidt svært at røre ved knægten.
Han fik manøvret Tino ned på sengen med hovedet mod dynerne. Nu kunne han i det mindste ikke hamre sit hoved imod noget. Han satte sig med et ben på hver side af Tino, og kiggede lidt rundt. Han havde brug for et eller andet. Han fik øje på et par seler ved kommoden lidt længere væk, men han orkede ikke at hive Tino med der hen. Han kiggede istedet på Vinnie en anelse hård, men det blødte roligt op, han ville helst have at han var med på det, og ville ikke 'skræmme' hans bror mere.
"Vinnie.. Could you please get me the trouser braces?" sagde han med et hævet øjenbryn og en rolig stemme, der var dog en klar undertone af ordre og seksuel lyst, men han prøvede at holde det på et minimum. Han holdte kort blikket på Vinnie før han kiggede ned på Tino og slikkede sig om munden. Det her skulle nok blive sjovt.
| | [atrb=style,background-color: #333333;] |
|
|
|
|
Post by Vincenzo De Lazzaro on Jun 8, 2011 18:21:56 GMT 1
He's hurting himself! Oh, God...
Han rakte ud efter Tino's arm for at holde ham tilbage, men kom ikke langt da Leo besluttede sig for at tage sagen i egen hånd. Da han hviskede, at han nok skulle lade være med at bide, blev Vinnie bare endnu mere spændt end før.
For hvad skulle han gøre? Gå derfra? Så ville Leo bare kneppe Tino sønder og sammen, intet kunne forhindre det, intet har nogensinde kunnet forhindre det. Skulle Vinnie sige fra? Det lød nærmest som en vittighed, for de vidste alle tre hvordan landet lå, hvad Leo havde måttet ofre i sin barndom. Leo elskede sine små brødre. Han havde ofret sig selv for dem, ikke for nogen som helst andre, så han gjorde ikke dette grundet had. Det hele var, som det skulle være. Men var det det eneste, som fik Vinnie til at blive? Var der i virkeligheden noget andet
("Come on... Like you never thought about it..")
som gjorde, at han ikke forlod værelset?
Han skubbede tanken fra sig og nikkede tavst til Leo.
Derefter gik han simpelthen og hentede selerne, trak lidt i dem for at teste deres styrke og begyndte uopfordret at binde Tino's hænder sammen. Han sørgede for at lave mange knuder, bandt dem stramt, men ikke stramt nok til at det ville være smertefuldt.
"Sorry, Tino..." sagde han og svælgede. Han vidste ikke hvad han skulle gøre nu, så han kiggede bare op mod Leo med et slags håbefuldt glimt i øjnene.
|
|
Martino De Lazzaro
Administrator
Mafia, bror af bossen[M0n:-908]
I still hear you scream, in every breath, and every single motion.
Posts: 233
|
Post by Martino De Lazzaro on Jun 10, 2011 13:04:22 GMT 1
IF I DIDNT CARE STARING :: Leo-eldorado, Vinnie & Martino De Lazzaro
You're not your job. You're not the car you drive. You're not the contents of your wallet. You're the all-singing, all-dancing crap of the world. Korruption kunne man måske finde fascinerende. Man kunne måske ligefrem sætte sig ned og studere det. Studerer, hvordan en mand - eller kvinde - kunne ændre tankesættet på en anden. Ændre deres handlinger, syn på verden, følelser og lyster. Det var måske i virkeligheden et utroligt fascinerende emne, hvordan man kunne vende folk til sin egen fordel. Tino havde aldrig rigtig tænkt over det, men korruption var præcis det som denne forskruet familie havde været udsat for. Tino hadet ikke Leonardo, og han hadet heller ikke Vinnie. Faktisk holdte han utroligt meget af dem begge, og han kunne i det hele taget ikke forestille sig et liv uden nogen af dem. Men i øjeblikke som disse, hvor han egentlig mest af alt bare ville have det hele overstået, og ikke tænke for meget over hvad der skete, ikke ville ligge mærke til nogen detaljer, og det hele taget bare lukkede ned for omverden. I disse øjeblikke, der ville det være forkert af Tino ikke at indrømme at han måske alligevel hadet sine brødre. At han havde lyst til at springe på dem begge, og banke dem synder og sammen. Incest var ikke noget der stod øverst på Tino's lyster, men det var homoseksualitet i den grad heller ikke. Han havde altid foragtet homoseksuelle, og fortalt sig selv at det ikke var noget, han nogensinde ville falde for.
Tino bed sine tænder sammen. Han så op på Vinnie med et hadfyldt blik. Han forsøgte igen at vride sig fri af Leonardo's greb, så han kunne pande Vinnie en på hovedet, men uden held. Leonardo's vægt på hans ryg, holdte ham tilbage, og det samme gjorde hænderne som nu var bundet sammen. Tino sank en klump, og blottede et øjeblik sin ene hjørnetand i irritation. Han vendte sit hoved, og så op på Leonardo med det samme hadfyldte blik, som han havde givet Vinnie.
"You must be really proud of your self, huh? You're not a shit better then dad! None of you!" Hvæsede Tino rasende, imellem sine sammenbidte tænder. Han endte med at sukke opgivende, og lade sine øjne glide i. Han vendte igen sin hoved og bed sammen om dynen som han lå på. "Fine, just get over with it then." ON A LONG ENOUGH TIMELINE, THE SURVIVAL RATE FOR EVERYONE DROPS TO ZERO.
I am Jack's complete lack of surprise.
|
|
