If I Didn't Care

[Vincenzo De Lazzaro]

Den sorte lille hund hoppede op i én af de store sofaer, som var i selskabsstuen. Den satte sig ned, men tungen hængende ud af gabet og livlige øjne der registrerede alting der var til stede i rummet. Dens skinnende blik faldt øjeblikkeligt hen på pejsen, hvor en hyggelig lille ild brændte, men den slappede endnu ikke af.

Ikke før dens ejer satte sig ved dens side og placerede en hånd på dens lille hoved kunne den lægge sig ned med halvtlukkede øjne.

Manden kaldtes Handsome Vinnie, både af fjender og beundrere. Selvom hans udseende ikke var noget exeptionelt, så var der en sindsro over ham der gjorde ham interessant at se på. Det tiltrak elskere og skræmte modstandere. Han så ud, som om han ikke ville bekymre sig om så en verdenskrig brød ud for øjnene af ham, som om man kunne begynde at skære i ham uden at han ville rynke brynene. For lige nu, så betød tingene omkring ham ikke så meget.

Det var aftentide og begyndt at blive sent, så han ville lige nyde et glas tranebærsaft foran ilden inden han gik i seng.

Iført en silkekåbe og med en hund ved sin side, lukkede han øjnene for en stund, inden han besluttede sig for at sætte en beroligende plade på.

[lazzaro]

Leonardo fløjtede roligt da han gik ned af trapperne fra første salen af. Det var efterhånden ved at være sent. Så de fleste af stuepigerne var taget hjem. Derfor havde Leonardo intet problem med at gå rundt i kun et par bukser, som han hurtigt havde trukket på efter at have kneppet Samantha næsten hele dagen.. Det var dejligt med en mindre fridag... Det ville sige at der var nogen som havde banket på deres dør et par gange.. Nu var Samantha faldet i søvn efter at Leo havde udkørt hende, og han ville ned i køkkenet efter noget mad, og lidt at drikke før han ville fortsætte med Samie.

Det var først da han kom ind i køkkenet at han kunne hører musikken. Der var aldrig nogen af dem som arbejdede på stedet som lyttede til musik. Tino lyttede aldrig til rolig musik. Så der var næsten kun en mulighed tilbage siden Samantha var oven på.

Han tog roligt en flaske vand og et stykke brød før han forsvandt ind i stuen. Han smilede roligt da synet som mødte ham var en anelse sødt. Det var ikke ofte at han snakkede med sin mellemste bror. Så nu ville være en hyggelig mulighed for lige at snakke om hvad han havde gået rundt og lavet.
Han satte sig uden videre på sofaen overfor hans bror. Pejsen varmede dejligt hans side og han tog roligt et par slurke af sit vand og smilede så mod Vinnie. "Ey Vinnie... Taking a break?"" sagde han og smilede, lidt ligeglad med at hans overkrop var blottet og at han nok havde nogle sugemæker her og der.

[Martino De Lazzaro]

En bil, som ikke kørte særlig hurtigt, kørte ind på pladsen foran det store palæ. Tino sad bag rattet på samme bil som han var taget af sted i. Hvad end der var sket denne dag, så ville han helst klemme det. Han ville glemme det blackout han var vågnet fra, også alligevel. Tanken om den kvinde, fik hans hoved til at gøre ondt. Han anede ikke hvad fanden der var sket, eller hvorfor det var sket, men ingen, absolut ingen skulle vide noget om det. Han måtte komme op med en god undskyldning for hvorfor hans tøj stank langt væk af kvinde parfume.

Tino blev siddende i bilen som han var ankommet i, i nogle minutter. Han forsøgte at finde på en god undskyldning, men intet syntes at komme op i hans hoved. Måske hvis han var hurtig, ville han kunne komme ind, og smutte i bad inden nogen opdagede ham. Han rystede på hovedet, forsøgte at glemme det, inden han steg ud af bilen, og trådte indenfor.

Med rolige skridt, trådte Tino imod fællesstuen. Han vidste at han kunne finde nogle flasker med alkohol der, men han havde ikke ligefrem regnet med at se sine to brødre sidde der, og.. slappe af? Oh well, nu havde de sikkert alligevel set ham, så kunne han ligeså godt finde den flaske med alkohol.

"So i see we're doing nothing today." Lød det fra Tino, idet han gik forbi sofaen som de begge sad i. Han trådte over til en bog reol, og hev en forholdsvis stor bog ud. Ganske rigtigt, så gemte stuepigerne stadig en flaske alkohol her. Han tog flasken, inden han igen stillede bogen tilbage, og vendte sig imod sine brødre. Synet af Leonardo som kun var iført bukser kunne han måske godt have undværet, men på den anden side, så havde han set værre. Han satte sig ned, så langt fra dem begge som han kunne, så de ikke skulle opdage lugten af kvinde perfurme, selvom det sikkert allerede var for sent. Han løsnede sit slips, åbnede sin vest, smurte ærmerne op, og tog en tår af flasken.

[Vincenzo De Lazzaro]

Ligeså snart Leonardo dukkede op, rettede hunden ørerne op og kiggede på ham med en logrende hale, fuld af glæde over at se mafiabossen. Den styrtede hen til ham og placerede forpoterne på hans knæ mens den bjæffede lidt, alt imens der var et stort, næsten menneskeligt smil på dens ansigt.

"Abby, down, girl." sagde Vincenzo hurtigt og hunden lystrede modvilligt. Den klynkede lavt, men endte med at sætte sig ved Leonardo's bukseben og presse hovedet imod ham, stadig med en ivrigt logrende hale.

Det generede egentlig ikke Vincenzo at se sin bror halvnøgen, men sugemærkerne var noget helt andet. Han var trods alt en meget observant person, så mærkerne undgik ikke hans blik - han registrerede dem hurtigt, fjernede øjnene i et øjeblik og rømmede sig, måske en smule forlegen ved tanken om hvor de kom fra.

Lyden af bilen i indkørslen distraherede ham lidt, men han formåede at vende sin opmærksomhed mod Leonardo igen.

"Uhm... yes. Not much to do at these hours, Leo." svarede han med et smil og så sin bror i øjnene, inden han tilføjede akavet:
"Samie's doing all right?"

Og så trådte Tino naturligvis ind, lille Tino Bambino, hele familiens problembarn. Han lugtede ikke specielt godt, lignede ærlig talt lidt af et vrag, men man kunne ikke andet end at elske denne tossede lillebror.

Hunden løb straks hen til ham, hilsende med logrende hale og nogle enkelte små bjæf.

"Look's like you've been doing enough for all of us today, Tino."

[lazzaro]

Efter den tur i soveværelset var det første Leo tænkte på ikke alkohol. Han ville jo ikke være ude af stand til at tage en runde mere senere. Så hellere være på toppen og kører med klatten. Han kiggede roligt på Vinnie, og kunne godt mærke at han var lidt 'genert' over at se de sugemærker han havde på sin krop. Men i det mindste så gik Samie ikke rundt i huset mere nøgen.
Leo smilede roligt da hunden kom hen til ham, og han kunne ikke lade vær med at sætte sig op, og lægge en hånd over dens hoved, stille stryge den ned over pelsen, og så kradse den på halsen.
Han kunne TUSINDE gange bedre lide den hund end Samies kat... HUNDred tusind gange mere...

Han drak roligt noget mere af sit vand og hørte også bilen komme ind i indkørslen. Han havde ikke aftaler nu her til aften, og havde lidt glemt at Tino ikke var hjemme så det første der faldt ham ind var at finde hans pistol, og rette den mod hvem end der kom ind af døren.
Men på den anden side, så ville der ikke komme nogen som ville dræbe dem, så tydeligt, så han slappede lidt af og kunne ikke lade vær med at komme med et lavt grin over Vinnies kommentar.

"Samie is more than fine.... She just fell asleep.. for the 2 time..." Det sidste blev lavt mumlet. Dog højt nok til at Vinnie kunne hører det. Jep... Leo havde ikke mistet sin stamina endnu.. Han blev ældre, men han kunne stadig holde i lang tid.

Han kiggede op da døren blev åbnet og fulgte roligt Tino med øjnene. Han havde vist endnu engang været ude og have det lidt sjovt. Men det gjorte nu ikke Leo så meget. Han var vant til det, og havde egentligt savnet lidt at sidde sammen med begge hans brødre..
Han rynkede lidt på næsen da en fremmed lugt overfaldte hans sanser, og han skulle lige tænke lidt før det faldt ham ind.

".... So.... Tino.... What have you been up too?" sagde han og han hævede kort øjenbrynene i to små ryk og blinkede til ham. Det var tydeligt at lugten af kvinde hang over Tino, og det var ikke ofte at det skete.

[Martino De Lazzaro]

Tino lagde sin nakke til den ene side, så den gav et dejligt knæk. Han gjorde det samme igen, med den anden side af nakken. Han var virkelig øm, og han ville et eller andet sted ønske at han ikke havde indtaget så mange stoffer dagen før. Han var stadig en smule bagstiv, men ved at komme til sine sanser igen. Også, hørte han sine brødre der begyndte at kommentere hans aktivitet. Som sagt havde Tino ikke viderlig lyst til at snakke om hvad der var sket, så han sukkede bare tungt. Lige nu, ville Tino egentlig langt hellere snakke med hunden, som gav ham et dumt smil, end han gad konfronteres af sine brødre. Han valgte dog at forholde sig roligt, og lod sig selv synke sammen i sofaen. Han smed sine arme over ryglænet og lukkede et øjeblik sine øjne.

"Hah, you know me.. I dont even remember the last time i used the bathroom." Forsøgte Tino at lyve sig ud af situationen. Han smilede en smule kækt, inden han igen løftede sit hoved fra ryglænet og så på sine brødre. Han slog et klik med tungen, og satte endnu en gang flasken for munden, for at tage en tår af den. Kort efter begyndte han finde en pakke med cigaretter frem fra sin lomme i bukserne. Det tog ham ikke mange sekunder at tænde den, stoppe den i munden, og bide filteret i stykker så han virkelig kunne smagen røgen. Den kradsede så behageligt i hans hals, og elskede den følelse. Vidunderlig beroligende, i en situation som han egentlig helst ville ud af. Han havde godt en fornemmelse af hvor dette skulle føre hen. 'So you're not gay after all?' .. 'What's her name?' .. 'When will we meet her?'. Han fik kuldegysninger ved tanken, men forsøgte fortsat at skjule det, ved at tage endnu en tår af hans flaske.

[Vincenzo De Lazzaro]

Efter at have hilst på begge herrer, så rendte hunden tilbage til sin rette plads i sofaen, hvor den veltilfreds lagde og puttede sig.
Vincenzo nussede den hurtigt bag øret, ingen han gav et lille spjæt fra sig over Leonardo's kommentar.

"Oh, Leo, have some decency, will ya?" sagde han forlegent.
"She's your wife, for Christ's sake."
Han kradsede sin hage, som var begyndt at stikke lidt grundet voksende skægstubbe. Leonardo havde sådan en tendens til at være meget ligefrem med sit sprog, men selvom det gjorde Vincenzo pinligt berørt engang imellem, så kunne han egentlig godt lide det. Det gav Leonardo sådan en herlig karakter, meget velpassende til en boss - han gjorde hvad der passede ham og nød det. Selvfølgelig ikke en kvalitet der gjorde ham populær blandt fjenderne, men det gjorde ham nu til en dejlig storebror.

Men opmærksomheden måtte nu falde hen på Tino alligevel, for det var ærlig talt svært at ignorere ham.

Vincenzo havde aldrig brudt sig om Tino's drikkevaner... eller hans tendens til at tage stoffer, for den sags skyld, men hang han nu også ud med tilfældige kvinder?

Med rynkede bryn, så satte han armene over kors og lænede sig tilbage. "I say. You smell like an entire damn brothel. Care to explain yourself?" spurgte han med skuffelse i stemmen.

[lazzaro]

Leonardo klukkede lidt over Vinnie.. Han elskede at trykke på de rigtige knapper. Han ville nok aldrig have sagt det hvis Samantha var i nærheden. Hun ville nok have slået ham et par gange med en bog efter den kommentar. Men han sukkede bare og smilede.
"What? That just mean I have the right to brag about her!" sagde han og slog ud med armene. Han havde så meget lyst til at fortælle alle detaljer. Men han vidste godt at det kun ville være verbal tortur for hans brødre.

"She's 9 years younger than me and I can still wear her out... " sagde han og smilede endnu mere. Han tog en slurk fra sit vand han kiggede kort på Tino og så tilbage på Vinnie, som pludselig havde fået en meget stængere atityde på. Hvilket ikke gjorte ham noget men derfor kunne han ikke lade vær med at joke lidt med det.
"Awww come on Vinnie.. The boy is young, he should enjoy himself before gerring married." sagde han og tog en bid af det brød han havde taget med. Han skulle jo have lidt energi, og brød og vand virkede jo fint for fangerne i fængslerne i tegneserier. Så hvorfor skulle det ikke virker for ham.

[Martino De Lazzaro]

Så valgte de alligevel at lege med Tino. Han havde aldrig været den store trussetyv, og blev det nok heller aldrig. Det vidste hans brødre godt, derfor kom det måske ikke rigtig bag på ham at de begyndte at kommentere det. De vidste udmærket godt, at han hellere ville vride halsen om på kvinder, end han gad tilbringe tid sammen med dem. Det var sikkert i det hele taget en fejl at han havde sat sig ned. Han valgte at læne sig frem, med et irriteret suk.

"Both of you just shut the fuck up." Hvæsede Tino irriteret, inden han stoppede sin cigaret i munden igen. "The reason you even care, is because you know i hate womens." Brummede han kort efter, imellem sine sammenbidte tænder. Han bed filteret til sin cigaret endnu mere i stykker. Han havde ingen god forklaring. Han var ærligt talt selv ret forundret over hvordan det overhovedet kunne ske. Han fnøs irriteret, slog et klik med tungen, og vendte blikket bort igen.

"You know Leonardo.. It's only a matter of time, before she gets tired of your bloody old ass, and wants some fresh meat.. Something younger." Knurrede Tino, for at slå tilbage på sin bror. Han valgte at ligge sig til rette på sofaen, bunde sin flaske, og rette blikket imod Leonardo. Han sendte ham et advarende, men alligevel overraskende roligt blik.
"I wouldnt brag too much about her if i was you. When reality hits you in the head, you wont have a shit to say." Vislede han, som en anden slange der gjorde klar til at springe på sit bytte. Men han sprang ingen steder. Han satte blot sin flaske på gulvet ved siden af sofaen, og stak sin cigaret tilbage i munden, hvorfor han åbnede skorten under sin vest yderligere. Han havde egentlig lyst til at smide sit tøj, og havde sikkert også gjort det hvis han var alene, men indtil videre nøjes han med at åbne skjorten, og ae sin mave. Sin stakkels, sultne mave.

[Vincenzo De Lazzaro]

Vincenzo var nødt til at grine lidt, da Leonardo alligevel besluttede sig for at prale. Ja, selvfølgelig havde han da grund til at prale... Vincenzo var ikke helt så glad for at objektificere kvinder og særligt ikke dem, som han kendte og rent faktisk brød sig godt om, men der var jo trods alt noget ved Leonardo's charme, der fik ham med på den gode bølge.

Han rystede lidt på hovedet og hævede et øjenbryn da der blev snakket om ægteskab.
"I'll be damned if that kid gets married before I do..." fnøs han med et skævt smil.

Det var længe siden de havde gjort det her. Bare siddet og pjattet rundt med hinanden. Nu om dage drejede alting sig om arbejde og folk stolede ligeså meget på hinanden, som en flok blinde nøgne mænd bevæbnet med knive. Men ikke Lazzaro brødrene. Ingen kunne rykke dem fra hinanden... hvis det... da ikke var dem selv, der gjorde det.

Vincenzo's smil stivnede, da Tino begyndte på sit sludder. Hvis der var nogen, som ikke kunne tage en vittighed, så måtte det da være ham. Og akkurat som det har stået på siden tidernes morgen, så var det det mellemste barn, som skulle vikle problemerne fra hinanden.

"C'mon, Tino, knock it off..."

Han vendte derefter hovedet mod Leonardo og himlede med øjnene, blot for at signalere, at han ikke skulle tage det seriøst.