Those blasted metalic things

[Carter Moore]

Det var en skyet dag, solen havde ikke vist sig hele morgenen og det irriterede Carter, han havde det bedst når solen enten skinnede eller det regnede, alt det her vente tid på hvilket vejr ville det blive gjore ham irritable, okay det var ikke rigtigt vejret der gjorde ham irritabel det var mere det der med at han skulle ud og snakke med hans svoger.
Carter havde´sagt ja til en opgave der godt kunne vise sig at være lidt mere end han ville bide over, ikke fordi den var farlig men mere fordi der skulle reasearches så meget, og han havde lovet at bruge tid med hans elskede Niece den her weekend, det blev der intet af nu og siden han alligevel var i området havde han besluttet at han ville kigge ind til hans svoger og sige det.

Okay det var ikke den eneste grund, den kvinde han skulle interviewe til opgaven var irriterende mildest talt, hun blev ved med at læne sig ind imod ham og smile og blinke og lege med kanten af hans jakke, gode gud kvinden var gift.
Ja hun var smuk og ja Carter ville sikkert have faldet for det hvis ikke det var fordi han..ikke faldt for det.
Hun var ensom han kunne forstå det, hun var glad fordi en yngre mand viste hende opmærksomhed han kunne forstå det, men helt ærligt det her var næsten ligeså slemt som at snakke med tøserne på bordellet, hvilket han havde gjort flere gange, hvad han ikke gjorde for hans arbejde.

Okay alt det her var måske noget han bare sprang op til alt for store proprotioner, måske var han bare stresset på grund af arbejdet og at skulle lade som om han faktisk var interesseret i damen, det skaffede ham en god historie, og som journalist skulle man være villig til alt for en god historie.

Carter smed den halvt røgede cigaret på gaden og trampede på den før han vendte sig om og gik ind i Auto shoppen, som altid slog den kolde lugt af metal og olie ham i møde og han måtte stå et øjeblik for at vende sig til det, han håbede virkeligt ikke der kom noget på hans jakkesæt, han havde ikke råd til en skide rensning, og her gik han igen, fucking skide humør han var endt i idag.
Carter mumlede kort for sig selv før han så sig om igen i et forsøg på at finde John, han håbede fyren var på arbejde.
" Hello John?"
Sagde han lidt højere end normalt for at prøve at fange noget opmærksomhed.

[Vincent Piazza]

Vincent var den første, som var dukket op den morgen. Han var oftest den første, som kom, og den sidste, som gik igen, men der var jo dage, hvor det ikke altid var sådan, han havde nemlig ikke været den sidste til at gå i går, måske den første. De andre var blevet enige om, at de ville tage i byen, når de var færdige. De ville sikkert også have spurgt og lokket Vince, hvis ikke han pludselig var forsvundet og ikke var til at finde på værkstedet. Han var nemlig smuttet, da han havde hørt det, han ville nemlig ikke med i byen, fordi sådan noget altid blev for meget for ham specielt, når der var kvinder tilstede.

Lige nu lå han under en af bilerne og var at sætte noget sammen. Det det eneste man kunne se, var hans ben og til tider et par hænder, som blev stukket ud for at gribe noget værktøj. Han var i dag klædt i sine overalls, som havde en del oliepletter, og til en forandring, så havde han ingen T-shirt på. Hans eneste undskyldning ville nok være, at alle hans andre T-shirts skulle vaskes, men det ville nok ikke være en lovlig undskyldning, men det gad han ikke tage sig af nu. Han ville hellere arbejde.

Han havde været så fordybet i sit arbejde, at han ikke havde lagt mærke til, at der var nogle andre til stede, så da der blev talt, blev han forskrækket og slog hovedet op i bilen, hvorefter han lavt bande. Han gned sin pande lidt, hvorefter han begyndte at kravle ud. Han var ikke helt så beskidt i dag, som han normalt var, men nok fordi han havde været i bad i går. Han havde en sort streg på kinden, som var fra olien. Hans hænder var også smurt ind i olie, dog var det ikke vildt slemt. Han havde ikke glemt den dag, hvor han havde fået olie i hovedet.
Da Vince endelig havde fået rejst sig op, ville han kigge rundt i værkstedet og få øje på en fyr i jakkesæt. Hvorfor skulle han altid være til stede, når jakkesæts fyrene kom? ”Han er ikke lige nu til stede, men er det måske noget, som jeg kan hjælpe med?” spurgte han og nærmede sig fyren, men stoppede da godt nogle meter fra ham.

[Carter Moore]

Carter blinkede da han hørte en huld metalisk klank, det lød som on en eller anden havde slået sig, efterfuldt af en lav banden, okay en eller anden havde helt klart slået sig.
Måske var det for tidligt til at John var kommet ind?
Carter forventede næsten at John arbejde konstant, med det hus de havde og en lille pige så tog det en del penge at holde det kørende, hans svoger havde bare ikke at lade hans lille søster ende op på gaden så ville han.
Carter havde bevæget sig en anelse længere frem da han fik øje på fyren der kravlede frem fra undr en af bilerne, en fyr på omkring hans egen alder men højere og en anelse mere muskuløs selvfølgeligt arbejde fyren jo også med hans krop hvorimod Carter arbejde med pen og papir, men Carter ville fandeme ikke bytte for noget.
Han kunne genkende snavset fra hans svoger, alt det der skidt der bare aldrig lod til at komme af, ikke at Carter var den mest renlige men han kunne godt lide at være ren, en evne disse mekanikere ikke havde så det ud til, men det var vist en god ting.
Carter havde intent imod mekanikere, heck han beundrede dem næsten, alt deres kendskab til de store maskiner, og uden dem så ville byen jo stå stille, der var ihvertfald mere brug for dem end brug for en pen pusher som ham selv.

Carter betragtede fyren da han kom imod hakm og stoppede et stykke væk, carter gjorde intet forsøg på at træde nærmere hvis fyren ikke var interesseret i at komme nærmere var det vel okay.
Men et svagt udtryk af irritation gled over ham og han gav et svagt suk imens han lod en hånd glide igennem hans gyldne lokker, fedt nu var han nødt til at enten ringe til dem hvilket kostede penge, eller tage ud og besøge dem og med hans søsters irriterende bebrejdende blik.
Han havde allerede halvt om halvt en hånd ned i lommen for at finde en smøg, han røg kun når han var stresset eller irriteret, men han besluttede imod det og hev hånden op, hvem vidste hvad der kunne springe i luften sådan et sted.
" Det er okay du, Jeg er hans Svoger havde bare en besked til ham og familien, ved du hvad tid han dukker op?"
Carter prøvede at bestemme hvem fyren var i hans hoved imens han spurgte, han havde intet minde om ham og han var ellers god til den slags, så han måtte ikke have mødt fyren før, mærkeligt, nogle gangen gik han ud med John og de andre, hvilket betød at fyren her ikke var så social hvis han ikke gik ud med de andre.
Åh glæden ved at være journalist.

[Vincent Piazza]

Vincent kløede sig i nakken, han anede ikke rigtig, hvor han skulle placerer fyren henne. Han åndede dog lettet op, da han ikke mistænkte fyren for at være en del af mafiaen, han ville nødig have et sammenstød med dem igen. En gysen gik let gennem ham, da han kom til at tænke på det sidste møde, en oplevelse, som helst gerne skulle være den første og den sidste, som han havde.
”Han kommer vel sammen med de andre om en time?” foreslog han og trak lidt på skulderne. Han havde ingen idé om, hvornår de andre ville komme, det kom lidt an på, hvad de havde lavet i byen om aften, men de kom, som regel til tiden, dog der havde dog været, hvor der var nogen, som var kommet for sent, men så længe det ikke gik ud over ham, så var han enlig ret ligeglad med, hvornår de andre kom. De lavede oftest også hver deres arbejde, men til tider havde de noget arbejde, som krævede to mand, og andre gange hjalp de hinanden, så det gik lidt hurtigere.

Vincent gik om foran bilen, hvor han åbnede motorhjelmen. ”Så længe du ikke er fra mafiaen, så er du velkommen til at blive.” sagde han og mente det selvfølgelig lidt, som en spøg. Det var nok ikke den rigtige joke at vælge, hvis fyren virkelig var fra mafiaen, men han ville i det mindste have et argument mod fyren, hvis han nu skulle finde på at ville skyde ham, håbede han. Han rystede svagt på hovedet og rystede igen tankerne af sig, det nyttede ikke at tænke på døden alligevel. Han fandt et stykke værktøj, som han havde i en lomme, hvorefter han gav sig til at studerer motoren. ”Du sagde, at John var din svoger, ikk?” spurgte han lidt efter, mens han stak hånden ind i motoren og undersøgte nogle ting. Han havde ikke selv det bedste forhold til sine arbejdskollegaer udover Matt, som var den, som han kunne bedst med, selvom Matt gerne ville snakke om kvinder, et emne, som han gerne ville undgå. Han indrømmede gerne, at han ikke var til kvinder, hvis folk spurgte ham, men han skiltede ikke med det, fordi han vidste godt, at folk havde fordomme, lidt for mange.

[Carter Moore]

Carter nikkede langsomt da fyren fortalte at de ville komme om en time, en times tid var ikke så slemt at vente og han havde altid sine noter med så måske kunne han få læst nogle noter igennem, tage it par interest points, fører tankerne videre til relationer i byens miljø sådan nogle ting som folk faldt for i en god artikel.
Da fyren flyttede sig bevægede Carter sig også dog over imod væggen hvor han gav et hurtigt check for større pletter, da han ingen fandt lænede han sig tilbage imod væggen åbenlyst med intentionerne om at blive der, hans tanker blev væltet da fyren sagde at hvis han ikke var fra mafiaen måtte han blive her.
Han var da godt nok åben og hurtigt mundet, carter kunne ikke holde en kort latter tilbage og selv efter latteren stoppede havde han er smil i hans mudvig imens han betragtede fyren der var igang med at rode med en bil nu.

" Bare rolig intet mafia relateret her, jeg er journalist."
Informered han ham roligt om imens han lod øjnene glide langst værkstedet, det var hyggeligere end hans normale arbejdsplads hvor alle råbte i munden på hinanden, alt den larm, og alle de lyde, alt den information samt lydende af de store presser der arbejdede på højtryg.
På den anden side var der måske kun så fredeligt fordi de andre ikke var mødt endnu.

Carter nikkede kort da han spurgte om John var hans svoger, men indså så at fyren selvfølgeligt ikke kunne se det da han allerede var optaget af noget andet nu.
" Ja, navnet er Carter Moore, selvom John nok ikke har sagt noget om familie."
Carter grinnede svagt ved tanken, John var en meget stille fyr og virkede truende nogle gange, de fleste syntes han var farlig, det var sjovt at se den store farlige John blive til en blød bamse far det øjeblik hans kone og barn kom ind i billedet.

[Vincent Piazza]

”En journalist? Dem, har jeg ikke mødt mange af.” erklærede han og åndede lettet op, mens han endelig fandt det, som han søgte. Nu stak han værktøjer med ind i motoren, hvorefter han begyndte at løsne noget, og derefter han flyttede han værktøjet for at stramme noget andet. Han så virkelig ud til at have styr på tingene, hvilket han enlig også havde. Han slog lidt på de forskellige ting i motoren, hvorefter han igen lukkede motorhjelmen, men han var endnu ikke færdig med den.

Han var ved at gnide sin hænderne mod hinanden, da han vendte sig mod fyren, da han fortalte, hvem han var. ”Nej, John er ikke fyren, som fortæller særlig meget, men det er han nok ikke den eneste, som ikke gør.” sagde han og tænkte lidt på sig selv, der var heller ikke rigtig nogen, som vidste noget om ham. Han valgte også at præsentere sig selv, ”Vincent Piazza, og jeg er mekaniker i byen, som du nok har gættet.” Det virkede ret indlysende, at han var mekaniker, han rodede jo rundt med bilerne.

Vincent kravlede nu igen under bilen, så det kun var hans ben, som var synlige. ”Hmm..” var lige det eneste, som man kunne høre fra i det øjeblik, hvorefter han greb ud efter flere forskellige værktøjer. Han prøvede faktisk enlig bare at beskæftige sine tanker, fordi de var gået lidt i selvsving, og det hele startede med, at han var begyndt at synes, at fyren faktisk så godt ud. Og han ville nødig, at hans tanker fortsatte, fordi han ville ikke vide, hvor de endte henne, derfor prøvede han at beskæftige sine tanker ved at arbejde.

[Carter Moore]

Carter kunne ikke lade være med at give endnu et grin da fyren sagde at han ikke havde mødt særligt mange journalister, normalt så var journalister jo også lidt højere oppe i lagene end Carter selv, og de plejede kun at snakke med folk længere nede hvis deres blodhunde havde fået færten af en god historie, faktisk var det også Carter nogen gange, man var vel journalist ikke sandt.
Han fandt det overraskende nok interessant at se på fyren der arbejde med biler, det havde aldrig interesseret ham med John, men så igen så var John jo John, den her fyr virkede langt mere fascineret af det, som var han i hans egen lille verden, som om at det faktisk betød en hel del for ham om bilen kørte eller ej, en passion som Carter kendte fra sig selv når han havde gang i at skrive, hvordan verden bare lukkede af og alt der betød noget var dig og ordene.

Da han vendte sig om sendte Carter ham et venligt smil, hans grønne øjne betragtede den anden fyr nysgerrigt, den nysgerrighed han altid havde fået at vide ville være døden af ham, men som samtidig havde holdt ham i live indtil videre.
" Ja, kan desværre ikke sige det gælder om mig, ville miste mit job hvis jeg ikke gad snakke."
Han gav endnu et svagt grin efter den kommentar, for det var jo sandt en journalist der ikke gad tale var en journalist uden arbejde, og Carter kunne så godt lide hans arbejde, især de penge som det bragte ind.

Carter gav et kort nik i hilsen da fyren præsenterede sig og sagde med en høflig stemme, åbenlyst var høflighed mere en nødvendighed end egentligt noget han bekymrede sig om.
" Hyggeligt at møde dig Mister. Piazza."
Det lød itanlienske for Carter, der var ingen tvivl om at Carter selv var amerikansk og hvis han havde andre rødder var de tydeligt engelsk, Moore var jo et engelsk navn.
Carter betragtede fyren imens han kravlede ind under bilen, den anden fyr var langt mere attraktiv end mange mennesker i den her slum, slummen gør ting ved folk, Carter havde set det ske mange gange indtil videre.

Carter besluttede at tænke på noget andet end slummen og den attraktive fyr han var i ene rum med, sådan nogle tanker ledte altid til ubehageligheder.
" Så hvad er der galt med den?"
Spurgte han tydeligvis hentydende til bilen imens han betragtede den, ikke den smukkeste bil med sikkerhed, men den så da ud i god stand, men så igen Carter kendte absolut intet til biler, han kunne kører en men det var så omkring det.
John havde prøvet at lærer ham, men ja når John var hans lærermester mistede Carter ligesom lysten til at lærer noget om biler.

[Vincent Piazza]

Vincent kunne ikke lade være med at smile lidt over, fyrens bemærkning om, at han ville miste sit job, hvis han ikke talte. Ved ham vare det mere, hvis han ikke lavede noget, så ville han miste sit job. Det var en af de ting, han nok var glad for, fordi han havde på ingen måde rigtig tænkt sig at fortælle nogen, hvem han virkelig var, fordi så ville han få nogle skeptiske blikke. Han kom i tanke om sin familie, hvilket gav ham et stik af savn. Hvor han dog savnede sine søskende, selvom han nok ikke rigtig havde fået det helt store forhold til Victor, så savnede han ham faktisk.
”Jeg tror, jeg vil miste mit, hvis jeg snakker for meget og laver for lidt.” sagde han med et smil, da han var færdig med et tænke på sin familie. Det måtte være dejligt at have et nært forhold til dem, som var tættest på en.

”Kald mig Vincent, eller Vince.” skyndte han sig at sige, da Carter kaldte ham ved efternavn. Det mindede ham for meget om sin barndom og, hvem han enlig var. Og han ville ikke konstant mindes om, hvem han var, så ville han nok i den sidste ende blive lidt sindssyg. Hans søster mindede ham i forvejen om, hvem han var, da hun til tider sendte et brev til ham, når hun havde tid til det, for at fortælle ham, hvordan det stod til på den anden side af havet.

Endnu engang begyndte Vince at banke lidt på bilen, han gjorde dette, fordi han lyttede nøje efter. ”Den skulle genopfriskes, og så er der et sted, hvor der er noget, som sidder løst, men..” begyndte han, hvorefter han igen bankede lidt. Han fik ikke fortsat på sin sætning, fordi han mente, at han endelig havde fundet det, som han ledte efter. Han kravlede denne gang helt under bilen, hvor ville det have været lettere, hvis den havde stået over graven, men den var optaget af en anden bil lige nu. Han fik med besvær lavet det, som han havde opdaget. Han glemte i det øjeblik alt om Carter.

[Carter Moore]

Carter gav en kort latter da fyren sagde at han ville miste sit hvis han snakkede for meget og lavede for lidt, sådan var det vel med de fleste jobs, Carter var bare en af de få der havde et job hvor det galt om at snakke ikke kun ham, men også at han skulle få andre til at snakke.
Se det var dog ikke altid let, nogle personer som John kunne han bare intet få ud af, og så andre personer som hende han skulle snakke med senere den dag, ønskede han bare ville holde kæft bare så lang tid at Carter selv kunne få et ord indført og få kørt samtalen tilbage hvor den egentligt hørte til.
Carter kiggede interesseret på bilen, nogle gange ville han ønske han selv ejede en, men når man ingen penge havde så skulle de ihvertfald ikke bruges på en bil, så skulle de bruges på mad og sådanne ting.
" Ja men mister vi ikke alle vores job hvis vi intet laver?"
Tilføjede han med humor i stemmen til samtalen, han skulle næsten til at tilføje endnu et mister før han hørte hvad den anden person sagde, nå ja hvis han ville være uformel så var det også lettere for Carter.

" Okay Vincent, men så håber jeg du gør gengæld og kalde mig Carter, tror altid folk snakker om min far når de siger Mr. Moore."
Carter valgte automatisk at undgå kælenavne, det virkede forkert for to månd at bruge kælenavne overfor hinanden især når man i forvejen prøvede at holde rygte væk fra en selv, hvis nogle vidste noget ja, det var jo ikke direkte ulovligt men der var rimeligt mange der gerne ville tæve ham hvis de fandt ud af det, og han kunne med sikkerhed miste sit job.
Der fandtes alt for meget diskrimination, men der var absolut intet han selv kunne gøre ved det, så han prøvede bare at holde det hemmeligt.

Carter kunne ikke lade være med at smile nysgerrigt da fyren sagde at han havde fundet hvad end der var galt, og han lod sit hoved glide let på skrå og kiggede ned imod hvor fyren var forsvundet.
" Lød som om du fandt det."
Sagde han bare for ligesom at sige det åbenlyse nu han var igang.

[Vincent Piazza]

Et smil bredte sig igen over Vince læber. ”Det kan du have ret i.. vi får hvert fald en meget utilfreds arbejdsgiver, som ender med at fyre os.” sagde han og tænkte lidt på sin egen situation. Han vidste ikke, hvor mange arbejdsgivere, der ville fyre ham, fordi han var en af bedre mekaniker, måske også lidt hurtigere, men han elskede sit job og ville for alt i verden undgå at blive arbejdsløs, fordi han ingen lyst til at skulle vende hjem sin far, som faktisk sad og ventede på, at han ville vende hjem igen for derefter at holde ham hjemme, og det ville han på ingen måde, han hadede det sted. En gysen gik gennem ham, da han kom til at tænke på de ting, som han skulle igennem i hans første værksted. Han havde det meget bedre nu i denne by, selvom der var nogle ting, som han godt kunne have undgået, f.eks. mafiaen, men nogen skulle rammes, og han var en af dem.

Vincent grinede svagt med sin melodiske stemme, en sangstemme havde han engang fået at vide, men når han sang, så var han altid alene, han kunne ikke rigtig det med at synge foran andre, men også fordi det ansås, som en pige ting, så folk ville nok kigge lidt ned på ham. ”Jeg blev bare generelt kaldt det, indtil jeg flyttede her til Bridgeford, har en del dårlige oplevelser med det navn.” forklarede han og skar en lille grimasse. Og hvorfor var det, at han fortalte Carter det? Hvor var han dog en forvirret mand i dag. Carter kunne også bare lade vær med at se godt ud.

Igen blev Vincent forskrækket, da der blev talt til ham, fordi han havde glemt, at Carter var der, og det resulterede i, at han igen slog hovedet op i bilen, dog bandede han ikke denne gang. Han kravlede igen ud fra bilen og samlede værktøjet op. Han var faktisk færdig med bilen nu. Han strakte sig med hænderne overhovedet. ”Ja, og nu er jeg faktisk færdig med bilen.” sagde han og gik hen til bordet, hvor værktøjet, for at lægge det på plads, som han havde brugt.