Post by Vincenzo De Lazzaro on Jun 26, 2011 0:32:37 GMT 1
Han ville ønske, at hun fuldførte den sætning. Han var ikke længere vred, men ville bare gerne gøre hendes mening - det gav jo sig selv, hvad hun mente. Hvorfor var brødrene kriminelle? Hvordan kunne de få sig selv til at leve i den verden? Var der ingen andre muligheder for dem? Måske. Måske ikke.
Så vidt Vinnie kunne se, så var der ikke de store chancer for, at de nogensinde ville kunne leve et "normalt" liv. Hvad pokker skulle de lave? De var gode til at handle, gode til at dræbe, gode til at holde folk på deres rette pladser. Kunne han forestille sig Leo være bilmekaniker? Bo på en lille gård med et par gæs, måske nogle får, som han fodrede mens han gik rundt i overalls og smuds i hele ansigtet? Og så ville Samie komme ud (hun var blevet småfed af dette liv) med lemonade, tørre noget skidt af hans ansigt og kysse hans stubbede hage.
Og så ville Tino sidde på verandaen med et strå i munden. Han ville vippe frem og tilbage på sin gyngestol og nyde aftensolen, mens Vinnie's lille hund ville ligge ved hans side, for gammel og træt til at tage sig af de fleste lyde. Tino ville vinke engang til sin mellemste bror, som var i gang med at luge ud i køkkenhaven. Han ville vinke tilbage.
Vinnie rystede hurtigt på hovedet.
Nej.
Sådan en fremtid var ikke mulig. Den var direkte latterlig - så snart brødrene fratog sig deres position, så ville ordensmagten være over dem som gribbe over et nydræbt dyr.
"Yeah..." hviskede han og holdt hende til sig, mens han forlod bygningen.
"Never mind."
Så vidt Vinnie kunne se, så var der ikke de store chancer for, at de nogensinde ville kunne leve et "normalt" liv. Hvad pokker skulle de lave? De var gode til at handle, gode til at dræbe, gode til at holde folk på deres rette pladser. Kunne han forestille sig Leo være bilmekaniker? Bo på en lille gård med et par gæs, måske nogle får, som han fodrede mens han gik rundt i overalls og smuds i hele ansigtet? Og så ville Samie komme ud (hun var blevet småfed af dette liv) med lemonade, tørre noget skidt af hans ansigt og kysse hans stubbede hage.
Og så ville Tino sidde på verandaen med et strå i munden. Han ville vippe frem og tilbage på sin gyngestol og nyde aftensolen, mens Vinnie's lille hund ville ligge ved hans side, for gammel og træt til at tage sig af de fleste lyde. Tino ville vinke engang til sin mellemste bror, som var i gang med at luge ud i køkkenhaven. Han ville vinke tilbage.
Vinnie rystede hurtigt på hovedet.
Nej.
Sådan en fremtid var ikke mulig. Den var direkte latterlig - så snart brødrene fratog sig deres position, så ville ordensmagten være over dem som gribbe over et nydræbt dyr.
"Yeah..." hviskede han og holdt hende til sig, mens han forlod bygningen.
"Never mind."
//OUT//
