Post by Evelyn Zephyr on Jun 27, 2011 15:08:18 GMT 1
I KNOW MY KINGDOM AWAITS
Let the rain wash away
all the pain of yesterday.
I know my kingdom awaits
and they've forgiven my mistakes.
Words: 273
Evelyn havde godt regnet med et eller andet i den dur. At han ikke selv bestemte hvornår han tog tilbage til slagmarken. Der kunne jo ske så meget, det burde hun af alle vide.
Men det han sagde gik gåsehud til at risle ned af nakken på hende. Måske ikke ligefrem gåsehud, men det han sagde gjorde hende i hvert fald ret trist. At det stod så skidt til i den ellers så nydelige Prince-familie. "De har da stadig Mable," sagde hun en smule nøgternt, imens hun afværgende drejede på hendes fugleled der glitrede i solen. "Men jeg kan da ikke love at din død vil gå uset hen på nogen måde." Hun sendte ham et skævt, svagt smil. "Men det ville da også have været synd, ikke sandt? Hvis ingen opdagede at jeg døde, så ville jeg da blive en smule fortørnet."
Hun fik et let drømmende udtryk i sine dybe øjne, da hun mindedes de uger. "Min bror. Maxwell. Han er her også et sted." Hun drejede fortsat hendes ring, en smule hysterisk på dette tidspunkt. "Han er desværre flyttet til de mere eksotiske lande. Jeg kunne ikke klare at forlade Bridgeford efter ulykken. Nogen skulle jo overtage min fars taxa." tilføjede hun undskyldende. Hun ville ikke blive overrasket hvis Gabriel ville have haft lyst til at besøge hendes storebror.
En gang ville hun have syntes at det var underligt at kalde ham noget andet end Max, men tiderne var skiftet. Så sandelig - de var skiftet.
