I know my kingdom awaits.

[Evelyn Zephyr]

W I C K E D - F E E L I N G S - A W A I T S
» FOR GABRIEL

Evelyn var i godt humør, men det var ikke just nemt at se på hende. Det var det vel næsten aldrig. Men hun så da heller ikke videre negativ ud da hun stod lige uden for Manwille med en cigaret i flaben. Hendes fingre var stadig en smule stive og skælvende efter hun havde spillet. Det var typisk hende at blive lidt stiv i fingerspidserne efter at have givet den gas på saxofonen i et par godt lange øjeblikke.
Det var lykkedes hende at slippe fra noget af oprydningstjansen fordi hun var smuttet lidt hurtigt og uset ud. Men nu var Lawrences nye kæreste jo også med for en gangs skyld, så hun kunne vel bare rubbe neglene. Hun hadede hende. Ikke helt med nogen god grund, men at hun var kærester med Eves x-kæreste var vel en god nok grund. Men what ever, hun ville klare det, også selvom Lew var en idiot.

Hun stod og spejdede på alle menneskerne som kom forbi. Et instinkt vel. Det var vel noget af det som havde fået hende til at blive spion. Noget med årvågenhed og videnlyst, måske. Noget alle Zephyr-børnene havde, men måske ikke i hel den samme mængde. Evelyn havde altid været en lille satan, den lille irriterende søs, som alle hendes søskendes venner altid huskede. Underligt nok. Men hun tænkte ikke så tit på de tidlige år nu. Det var der vel ikke rigtigt nogen grund til. Hun havde så meget at se til for tiden. Hun havde vel ikke brug for flere problemer, vel?

Words: 319[/font]

[Gabriel Gellert Prince]

[atrb=border,0,true][atrb=cellSpacing,10,true][cs=2][atrb=style, -webkit-border-radius: 25px; -moz-border-radius: 25px; border-radius: 25px; background: url(http://i1229.photobucket.com/albums/ee475/llamaturtlelove/background1.png); width: 450px; border: 2px dotted #aaaaaa, bTable] READING BETWEEN THE LINES ☆

[atrb=style, width: 100px; vertical-align: top] [atrb=style, width: 100px; background: #aaaaaa; opacity: 0.6] ☆ tags: Evelyn ☆ words: 330 ☆ outfit: N/A ☆ notes: -- ☆ credit: oxygen of ote

[atrb=style, background: #aaaaaa; opacity: 0.6] At gå rundt og lave problemer var til gengæld ikke Gabriels stil. Tværtimod skulle han forestille at være den der overholdt loven og sørgede for at andre gjorde, eller måske ikke. Han var trods alt ikke politibetjent men general, hvilket alligevel ikke var det samme. Han var kun lige vendt hjem fra krigen, og grunden var at han var blevet såret og at han efter godt 14 års tjeneste havde brug for en lille pause så han var vendt hjem på orlov. At forlade hæren havde ikke været en tanke der var faldet ham ind, han levede og åndet for at være i flettet hvilket var til forældrenes fortrydelse. Med to børn hvor den ene var dreng og i hæren var det på ingen måde let at tackle situationen, at denne så oven i købet ingen planer havde om at gifte sig og få børn gjorde blot ondt værre. På den anden side syntes han selv at det ville være ondt at hænge en kvinde op på en mand som alligevel ikke ville være hjemme spor meget, og hvordan skulle hun så leve hvis han gik hen og døde? Nej det var på ingen måde retfærdigt for kvinden, for slet ikke at sige at han selv endnu ikke havde haft følelser for hverken mænd eller kvinder og derfor betragtede sig selv som aseksuel. Gabriel var på vej hen af gaden uden rigtig et formål. Han ville blot udforske byen som syntes ham at virke ny og ukendt, og derfor lige måtte se sig omkring for at se hvor alt lå. Han gik roligt, med den ene hånd stukket i lommen på sine bukser. Han var iført et jakkesæt i blåt, med en grå skjorte indenunder, utrolig elegant. Han var slank, høj – ja næsten 1.90 – bredskuldret og muskuløs efter 14 år i hæren med konstant træning, under jakken havde han en pistol skjult. Mellem læberne havde han en smøg. Hans skridt var rolig og han standsede foran teatret, betragtede facaden roligt.

[/td][/tr][/table][/center]

[Evelyn Zephyr]

Evelyn ville måske ikke have lagt mærket til ham - okay, det var en lodret løgn. Han var høj. Virkelig - virkelig høj. Men det gjorde ham ikke ranglet, for han var smuk og virkelig muskuløs. Hans træk var elegante og hans mørke hår og øjne var bekendte. Men på den anden side var der jo afsindigt mange andre som også havde mørke øjne og mørkt hår i Bridgeford. Hende, fx.
Hun overvejede hvor rig han var. Han var jo iklædt absolut elegant tøj, som næsten så ud til at være syet til ham. Hun syntes selv at hun var klædt okay også, nu hvor hun lige havde været på scenen. Og nu var Manwille også et ret glamourøst sted, i forhold til hvor hun plejede at spille.

Hun ville i hvert fald ikke have genkendt ham, hvis han ikke var stået stile omkring teateret. Men hun kunne simpelthen ikke lade være med at se på ham, måske fordi der var ét eller andet over ham, som om hun havde set ham før. Og så pludseligt, gik det op for hende.
"Prince!" udbrød hun og hendes hat faldt ned over hendes pande da hun overrasket vippede hovedet fremover. Så rejste hun sig fra sin plads ved døren og skyndte sig over til ham med cigaretten imellem pegefinger og langefinger. "Ærkeenglen, Gabriel Prince." grinede hun så. Noget hende og hendes søster havde hygget sig med at kalde ham. Og hans søster havde skam også fået sin del i øgenavne, dog ikke lige noget negativt. Så vidt som hun kunne huske i hvert fald.

Hun klemte sig igennem mængderne foran Manwille for at komme ind eller for at komme ud - hvad viste hun - og kom hen til Gabriel imens hun rettede på sin hat med tommelfingeren, som var fri.

Words: 330[/size]

[Gabriel Gellert Prince]

[atrb=border,0,true][atrb=cellSpacing,10,true][cs=2][atrb=style, -webkit-border-radius: 25px; -moz-border-radius: 25px; border-radius: 25px; background: url(http://i1229.photobucket.com/albums/ee475/llamaturtlelove/background1.png); width: 450px; border: 2px dotted #aaaaaa, bTable] READING BETWEEN THE LINES ☆

[atrb=style, width: 100px; vertical-align: top] [atrb=style, width: 100px; background: #aaaaaa; opacity: 0.6] ☆ tags: Evelyn ☆ words: 330 ☆ outfit: N/A ☆ notes: -- ☆ credit: oxygen of ote

[atrb=style, background: #aaaaaa; opacity: 0.6] Gabriel havde kun stået der i nogle sekunder da hans efternavn blev råbt. Hvem mon kendte ham eller genkendte ham siden de kaldte ham ved efternavn. Han var trods alt rimelig ny i byen og han havde kun været en lille knægt da han forlod byen. Desuden var det kun folk fra hæren der kaldte ham ved efternavn, eller havde kaldt ham ved efternavn de sidste fjorten år. Stemmen der dog råbte hans navn var kvindelig så det kunne umuligt være en fra hæren. Han spejdede rundt og blikket faldt på en kvinde der bandede sig vej hen imod ham. Da hun kaldte ham ved sit øgenavn, noget hans kusiner havde fundet på så mange år tilbage blev hans øjne større i overraskelse og et charmerende smil skød frem på hans læber. ”Zephyr..” sagde han muntert idet kvinden standsede foran ham. Han havde fjernet smøgen fra læberne og havde den nu i hånden mellem tommel og pegefinger. Gabriel var anderledes på mange punkter, selv måden han holdt cigaretten på var anderledes. Han så sin kusine an idet hun standsede foran ham og smilede. Hun så smuk ud, feminin og kvindelig på alle punkter. Hun var blevet ældre, hvilket ikke kom som et chok, men han havde ikke rigtigt forestillet sig hvordan hun ville se ud. Han tog blidt hendes hånd og plantede galant et kys på hendes håndryg, eller rettere, det var nu mere en strejf af hans læber på hendes håndryg. Kusine eller ej, en kvinde skulle have lov at føle sig som en. ”Du ser forrygende ud kusine” sagde han med sine milde stemme. Selvsikkerheden, styrken og charmen lyste ud af ham for slet ikke at nævne at han virkede selvoptaget og arrogant, i hvert fald hvis man så ham på afstand for så snart man henvendte sig til ham så slog man tanken om at han var selvoptaget og arrogant til side. At hun faktisk havde kaldt ham ved øgenavn havde fået folk til at vende blikkende mod dem, to frøkener så på ham og fniste, hans reaktion var blot at sende dem begge et forførende smil som straks fik dem til at rødme og se væk. Han nød faktisk nu det øgenavn, det havde aldrig generet ham, han lignede en engel, var blevet efterkaldt efter en og han opførte sig som en. Han havde sluppet hendes hånd igen og førte den anden op til læberne hvor smøgen igen blev lagt i nogle sekunder hvor han indhalerede og pustede røgen ud igen.

[/td][/tr][/table][/center]

[Evelyn Zephyr]

Hvis det var muligt, så Gabriel endnu smukkere ud tættere på. Hun mindedes dengang deres mødre havde været sammen for at hygge sig med deres elskede hobbyer, og at de fem børn havde været sammen. De to drenge havde været gode venner, erindrede hun. Evelyn havde været på samme alder som Mable, og Eves søster et par år ældre. Men pigerne havde været ret gode veninder. Derfor syntes hun at det var en smule underligt at de ikke havde set hinanden siden at Eve var kommet hjem fra Paris. Men nu havde hun jo ikke selv gjort noget for at møde nogen af dem igen, og det følte hun pludselig en kraftig skyld over. Hun måtte snart sende et brev eller noget. Hvis de da boede det samme sted efter alle de år.

Hun fniste tøset da han kyssede hendes hånd, men da den sank ned igen endte hun med at have sit karakteristiske udtryk. Let arrogant og dog... nuttet. Sikke dog et kvalmende ord.
"Du er absolut heller ikke blevet mindre skøn, Gabriel." svarede hun muntert og blinkede imens hun vippede lidt med fingrene som holdte hendes cigaret. "Selvom du var absolut adorable da du var mindre. En lille charmør." Hun vippede med sine øjenbryn, et klart tegn på at hun var meget berørt af hans karisma og charme. Han var næsten helt guddommelig i hans måde at bevæge sig på, og behandle pigerne på. Han fik dem til at føle sig som kongelige. Sådan fik han i hvert fald hende til at føle sig.

Hun kastede et kort blik til siden da han blinkede til nogen af de fjantede koner som så på dem. Hun var ikke i tvivl om at det var ham de kiggede på. Selvom hun selv syntes at hun var absolut perfekt, var han bare født mere heldig. Mere smuk. Men i hendes øjne kunne man også blive lidt for perfekt.
Hun stak cigaretten tilbage og vendte sin uopdelte opmærksomhed tilbage imod ham, og dermed også sine årvågne og lynende, mørke øjne.

[Gabriel Gellert Prince]

[atrb=border,0,true][atrb=cellSpacing,10,true][cs=2][atrb=style, -webkit-border-radius: 25px; -moz-border-radius: 25px; border-radius: 25px; background: url(http://i1229.photobucket.com/albums/ee475/llamaturtlelove/background1.png); width: 450px; border: 2px dotted #aaaaaa, bTable] READING BETWEEN THE LINES ☆

[atrb=style, width: 100px; vertical-align: top] [atrb=style, width: 100px; background: #aaaaaa; opacity: 0.6] ☆ tags: Evelyn ☆ words: 601 ☆ outfit: N/A ☆ notes: -- ☆ credit: oxygen of ote

[atrb=style, background: #aaaaaa; opacity: 0.6] At hun ikke havde haft kontakt til hans familie i årevis havde han ingen anelse om, han havde selv ikke haft kontakt til sin egen familie, ikke udover de få breve han havde sendt dem og ellers var han kun vendt hjem for ganske nyligt så han havde ikke hæftede sig ved sin fætters og kusineres fravær. Derfor havde han ingen anelse om hendes skyldfølelse. Han huskede lige så tydeligt hvordan alle fem børn havde hygget sig sammen som små, hvordan han sammen med sin fætter havde forsøgt at spille heltene og beskytter pigerne som var de deres helt egen bodyguards. Han havde dog ikke kun forsøgt på det, for han havde været Mables skygge i deres barndom og havde forsøgt at følge hende overalt for at sikre sig at hun ikke kom noget til. Jo han havde elskede sin søster og elskede hende endnu højre nu end før hvis det da overhovedet var muligt. Mindet om hvordan hun havde taget imod ham for ganske få dage siden da han uden varsel var vendt hjem, han huskede det så tydeligt. Ja Mable var også blevet ældre, og smukkere, ja i sin barndom havde hans moder været det smukkeste hunkønsvæsen han nogensinde havde set, men nu hvor han havde set Mable havde han ændret mening, moderen var skam smuk, men Mable var perfekt. En skønhed, en engel på jord. Selvom hun havde forandret sig en del hvilket på ingen måde var underligt efter så mange år. Da hun fniste smilede han blot skævt. En sød reaktion som han dog ikke helt forstod men som han efterhånden havde fået fra mange unge frøkener. Det arrogante udtryk der gled hen over hendes ansigt men som alligevel var…sød? Virkede så bekendt at han ikke hæftede sig ved det. Han smilede skævt og havde han haft hat på havde han nok vippede med den som tak for hendes komplement, i stedet for lod han svagt hovedet glide på skrå mens han lod de blå øjne studere hende roligt. En svag næsten lydløs latter forlod hans læber ”Adorable…? Mon cheri.. overdriver du ikke lige lovlig meget?” sagde han drillende med sin spørgende tone. Fransk kunne han skam godt, han havde jo været nød til at lære sproget for at kan samarbejde med dem under krigen, at have en tolk var ikke effektivt. Tysk kunne han skam også, ikke flydende men han kunne også mere forstå end snakke, fransk kunne han dog en smule bedre, dog var han jo ikke franskmand så perfekt var han desværre ikke. ”Jamen i så fald takker jeg, hvis jeg var en lille charmør må jeg være en store charmør nu” gav han drillende igen. Hånden blev ført op til læberne på ny og han lod cigaretten hvile mellem læberne og stak den anden hånd i lommen. Det skæve smil forlod ikke hans læber, det legesyge udtryk hvilede endnu i hans øjne. At dømme efter hendes blik på de unge frøkener brød hun sig ikke om at han havde blinkede til dem, dette bragt blot et lidt større smil over hans læber. Hans skulle åbenbart ikke se på andre kvinder i hendes nærhed, men hun var jo hans kusine..? noget sagde ham at han gjorde ret i at virke mere optaget af hende end af andre, opmærksomhedskrævende? Det havde hun vel altid været? Hendes mørke øjne hvilede atter på ham, fangede hans blik og han gjorde intet for at tage blikket til sig. Hans eget blik var roligt, muntert og dog urokkeligt og fuld af styrke og ja… arrogance? ”Hvad laver du så her..?” spurgte han idet han lod cigaretskoddet falde til jorden.

[/td][/tr][/table][/center]

[Evelyn Zephyr]

Prøver lige med templates xD

[atrb=border,0,true][atrb=cellSpacing,0,true][atrb=style,background-color: #d4d4d4; width: 450px; -moz-border-radius-topright: 30px; border-radius: 0px 30px 0px 0px; border-left: #7E6F8C solid 6px;] [style=float: left; width: 128px; background: url(http://i54.tinypic.com/2jayb2x.png) no-repeat center; margin-left: 10px;][/style] [style=font-family: georgia; font-size: 37px; color: #424242; letter-spacing: -2px; line-height: 23px; margin-left: 145px; text-shadow: #000000 1px 1px 1px]{ Wicked fealings awaits[/style] [style=font-family: arial; font-size: 9px; line-height: 9px; color: #504254; margin-left: 145px; margin-top: -16px; text-transform: lowercase; text-align: justify; padding: 8px; border-bottom: #736F8C dotted 1px]     [/style] [style=opacity: 0.7; background-color: #e3e3e3; width: 400px; font-family: tahoma; font-size: 9px; color: #323232; padding: 10px; text-align: justify; border-left: #7E6F8C solid 3px;]    Evelyn overvejede et par øjeblikke hvor meget Mable måtte have ændret sig. Hvordan hun så ud nu. Men hun måtte vel ligne hendes storebror en smule. Hun kunne i hvert fald huske at de havde lignet hinanden meget som små, bare undtagen øjnene. Mable havde haft hendes fars øjne og pigerne havde næsten haft samme øjenfarve. Sjovt enligt. Hun ville aldrig indrømme det, men hun kunne godt lide hans latter. Den var en smule diskret, men sindssyg sexet. Hendes blege hud blev en smule lyserød omkring kindbenene da han pludselig talte fransk til hende. Skaber, kunne han fransk? Godt nok havde han kun sagt mon cheri, hvilket ikke var særlig besværlig fransk. Men alligevel... Men det kunne hun også, og nu skulle hun give igen. Fem-seks år i Paris havde da mindst én god følge - det franske sprog som hun nu talte mere eller mindre flydende. "Bien sûr que non. Du har altid været en lille charmør, og du er det absolut også nu." grinede hun kærligt og pustede noget røg ud imellem læberne. "Du kan måske godt lide damerne? Er soldater det generelt?" gav hun igen, en smule ubehøvlet. Hun stak cigaretten ind igen med et uskyldigt blik. Hun mente det dog ikke ondt, hun var bare en smule grov af og til. Da han spurgte hvorfor hun var her, satte hun et ret forurettet blik op. "Hvis jeg ikke viste at du lige var kommet hjem, var jeg blevet helt trist." svarede hun og strøg sine fingre igennem det mørke hår som bare hang glat og løst ned over hendes spinkle skuldre omfoldet med det mørke stof. "Jeg har lige optrådt. Saxofon." Smilet blev mindre arrogant og en smule selvtilfredst. "Man tjener absolut godt, på steder som dette." [/style] [style=opacity: 0.7; background-color: #e3e3e3; width: 400px; font-family: tahoma; font-size: 9px; color: #323232; padding: 10px; text-align: justify; border-left: #7E6F8C solid 3px;] TAGS:

[/b][/color]
Gabriel Prince
WORDS:
291
[/style][/center]
[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=cellSpacing,0,true][atrb=style,width: 458px;][style=font-family: tahoma; font-size: 9px; color: #cecece; text-align: center; background-image: url(http://i55.tinypic.com/auz0qu.png); height: 30px; margin-top: -2px; -moz-border-radius-bottomleft: 10px; -moz-border-radius-bottomright: 10px; border-radius: 0px 0px 10px 10px;] template by ayu of ote[/style]

[/center]

[Gabriel Gellert Prince]

[atrb=border,0,true][atrb=cellSpacing,10,true][cs=2][atrb=style, -webkit-border-radius: 25px; -moz-border-radius: 25px; border-radius: 25px; background: url(http://i1229.photobucket.com/albums/ee475/llamaturtlelove/background1.png); width: 450px; border: 2px dotted #aaaaaa, bTable] READING BETWEEN THE LINES ☆

[atrb=style, width: 100px; vertical-align: top] [atrb=style, width: 100px; background: #aaaaaa; opacity: 0.6] ☆ tags: Evelyn ☆ words: 473 ☆ outfit: N/A ☆ notes: -- ☆ credit: oxygen of ote

[atrb=style, background: #aaaaaa; opacity: 0.6] Mable havde ændret sig mere end Evelyn kunne forestille sig. Men det havde Evelyn jo også, og sikkert også hendes søskende. Han måtte huske sig selv på at opsøge dem eller sende et brev eller sådan noget. Han huskede dem da de var små, men hvordan de så ud nu havde han ingen anelse om. Hvordan havde Evelyn endelig været i stand til at genkende ham? ”Hvordan genkendte du mig endelig?” havde han ikke forandret sig eller hvad. Hans egen søster havde faktisk været lidt i tvivl på om det nu var ham. Han stak nu begge hænder ned i lommerne og stod roligt med rank ryg og benene en smule fra hinanden, en vane fra hæren men det så kun flot ud idet han virkede højere, slanker og mere magtfuld af den stilling. At hun kunne lide ham så meget ville nok komme som en overraskelse hvis hun altså sagde det til ham hvilket hun jo ikke gjorde. Hvad han ville gøre hvis han fik det at vide var slet ikke til at sige, fyren havde aldrig haft noget med hverken kvinde eller mand og havde de sidste fjorten år levet som en munk. Spurgte man ham ville han ikke være flov over at sige at han var ret uerfaren på det punkt, det sjove er så bare at ingen spurgte, han virkede altid til at have styr på alt, vide alt og lignede en verdensmand så man forventet nærmest at han vidste alt. Desuden kunne han charmere folk så let at tanken kunne være absurd og spørgsmålet kunne virke flovt at stille. Han bemærkede en svag rødmen der gled hen over hendes kinder og smilede skævt af de, de intense gennemborende øjne hvilede fuldkommen roligt på hende idet hun svarede ”Merci beaucoup, tu est tres gentille” da hun fortsatte smilede han skævt ”Jeg vil nu ikke benægte at kvinder er smukke væsner generelt, men om jeg kan lide dem afhænger vel af hvem de er og hvordan de er… hvad soldaterne angår så ja, de kan vel godt lide kvindeligt selskab, desværre har man ikke tid til den slags” han nævnte ikke at han ikke var soldat, det var underordnede i denne sag. Ubehøvlet eller ej, han hæftede sig ikke ved det, hvis det var et spørgsmål hun anså for at være vigtig besvarede han det skam ærligt. Da hun forklarede grunden til at hun stod der sendte han hende et undskyldende smil ”Det må frøknen meget undskylde… vent.. du er stadig frøken er du ikke?” han havde ikke hørt at hun var blevet gift og at dømme efter måden hun stod i og opførte sig så regnede han ikke med det men han kunne jo tage fejl. Byen havde forandret sig en del, folk havde forandret sig en del så det undrede ham ikke at hun også havde forandret sig.

[/td][/tr][/table][/center]

[Evelyn Zephyr]

[atrb=border,0,true][atrb=cellSpacing,0,true][atrb=style,background-color: #d4d4d4; width: 450px; -moz-border-radius-topright: 30px; border-radius: 0px 30px 0px 0px; border-left: #7E6F8C solid 6px;] [style=float: left; width: 128px; background: url(http://i54.tinypic.com/2jayb2x.png) no-repeat center; margin-left: 10px;][/style] [style=font-family: georgia; font-size: 37px; color: #424242; letter-spacing: -2px; line-height: 23px; margin-left: 145px; text-shadow: #000000 1px 1px 1px]{ Wicked fealings awaits[/style] [style=font-family: arial; font-size: 9px; line-height: 9px; color: #504254; margin-left: 145px; margin-top: -16px; text-transform: lowercase; text-align: justify; padding: 8px; border-bottom: #736F8C dotted 1px]     [/style] [style=opacity: 0.7; background-color: #e3e3e3; width: 400px; font-family: tahoma; font-size: 9px; color: #323232; padding: 10px; text-align: justify; border-left: #7E6F8C solid 3px;]    Evelyn trak let på skuldrende og tog cigaretten ud af munden for at drysse noget af asken ned på asfalten foran sine sko. Så kastede hun et diskret blik rundt omkring på pladsen, bare for at se om nogen kiggede. Okay, mange kiggede, men mest unge kvinder der havde et godt øje til Gabriel. Dem ignorerede hun bare. Hun kunne se Lawrence henne i døren til Manwille, men gjorde ikke noget tegn til ham, rettede bare blikket tilbage til Gabriel. "Det var nemt," konstaterede hun et kort øjeblik efter. "Du ligner på nogen punkter dig selv, også selvom det er så forbandet længe siden. Men det er det samme, gavtyveagtige blik." Hun lod til at være optaget af sin cigaret igen, men var bare en smule fraværende. Hun smilede lidt over at de rent faktisk var kommet ind på et emne om kvinder. Underligt. Hvis hun begyndte at se Gabriel ville hendes veninder klart blive jaloux. Men Gabriel var hendes fætter, så lige meget hvor lækker han var blevet på de sidste mange år, så var det ligemeget. Familie var familie. "Forresten, hvordan er det at være soldat? Du har været det i femten år, ikke? Har du oplevet noget du vil dele?" Hendes mørke og dybe øjne nåede hans igen, med en kraftig intensitet som var en smule ukarakteristisk. Hun viste ikke helt om han ville tale om det, men det måtte han vel selv bestemme. Han kunne vel sige fra. Hun udstødte en lille, overrasket latter. "Nej, jeg er skam stadig frøken," sagde hun med påtaget munterhed. Bare tanken gav hende gåsehud. At blive nogens. Nogens kone. Det ville hun sikkert ikke være særlig god til. Det måtte vel vente et par år, også selvom de fleste andre blev gift i en tidlig alder. Så tidlig - glem det! "Hvis du var kommet lidt før, kunne du måske have fået nummeret. Det var ganske godt i dag, hvis jeg selv skal sige det." [/style] [style=opacity: 0.7; background-color: #e3e3e3; width: 400px; font-family: tahoma; font-size: 9px; color: #323232; padding: 10px; text-align: justify; border-left: #7E6F8C solid 3px;] TAGS:

[/b][/color]
Gabriel Prince
WORDS:
324
[/style][/center]
[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=cellSpacing,0,true][atrb=style,width: 458px;][style=font-family: tahoma; font-size: 9px; color: #cecece; text-align: center; background-image: url(http://i55.tinypic.com/auz0qu.png); height: 30px; margin-top: -2px; -moz-border-radius-bottomleft: 10px; -moz-border-radius-bottomright: 10px; border-radius: 0px 0px 10px 10px;] template by ayu of ote[/style]

[/center]

[Gabriel Gellert Prince]

[atrb=border,0,true][atrb=cellSpacing,10,true][cs=2][atrb=style, -webkit-border-radius: 25px; -moz-border-radius: 25px; border-radius: 25px; background: url(http://i1229.photobucket.com/albums/ee475/llamaturtlelove/background1.png); width: 450px; border: 2px dotted #aaaaaa, bTable] READING BETWEEN THE LINES ☆

[atrb=style, width: 100px; vertical-align: top] [atrb=style, width: 100px; background: #aaaaaa; opacity: 0.6] ☆ tags: Evelyn ☆ words: 436 ☆ outfit: N/A ☆ notes: -- ☆ credit: oxygen of ote

[atrb=style, background: #aaaaaa; opacity: 0.6] Gabriel kastede et blik rundt på samme tid som hende og bemærket en masse blikke, kvindernes på ham. enkelte så væk idet han fangede deres blikke, andre sendte ham indbydende blikke mens nogen så generte på ham. At gå fra ikke at have set kvinder i flere år til pludselig at stå omringet af dem var fuldkommen underligt og en langt fra vant fornemmelse. Han følte dog ærligt intet ved at stå omgivet af kvinder, ikke udover opmærksomheden som var mere spændende end følelsesladet. Hans blik gled videre rundt og faldt på en mand der stod og betragtede dem, han gengældte roligt dennes blik inden han igen rettet blikket mod Evelyn idet denne på ny henvendte sig til ham og besvarede hans spørgsmål. ”gavtyveagtige blik? Jeg har nu ellers hørt at mit blik er forførende, intenst, gennemborende… aldrig gavtyveagtigt” svarede han muntert. At hun faktisk tænkte på at begynde at se ham mere havde han ikke selv stået og tænkt, han havde end ikke overvejet det. desuden var tanken underlig blot at tænke, de var jo familie så folk vil se skævt på det. Og selv hvis de skulle begynde at se noget mere til hinanden ville Gabriel nok ikke tro hun lagde noget i det. At hendes veninder i så fald ville blive jaloux vidste han så heller ikke, ja han vidste intet af hvad hun tænkte eller følte, ikke andet af det hun selv viste eller sagde. ”Fjorten år. at være soldat er på sin vis blot at følge ordre, at være general betyder at organisere og planlægge og det er det svære. Jeg har oplevet en del, men intet af det jeg har oplevet er noget en for en ung kvinde” svarede han med et skævt smil. At snakke om krigen, hæren og alt det han havde oplevet gjorde ham tit i dårligt humør. At se så mange folk dø på så kort tid var på ingen måde hyggeligt at snakke om. Da hun besvaret hans andet spørgsmål omkring hvorvidt hun var frue eller frøken smilede han ”Det skyldes vel at du ikke gider finde dig en mand, for jeg er rimelig sikker på at de står i kø” sagde han drillende, hans mystiske øjne hvilede kort i hendes inden en kvinde kort strejfede hans arm idet hun gik forbi ham. Han kastede et blik til side og så hendes blonde lokker glide forbi, på jorden havde hun tabt et lommetørklæde hvorpå hendes navn sikkert stod. Han opfattede svagt Evelyns næste ord ”Ja så må jeg jo bare være med til næste forestilling” svarede han og vendte først da blikket mod hende igen.

[/td][/tr][/table][/center]