Lonesome Night - Mable Prince

[jayden]

[atrb=border,0,true][atrb=style,width:410px;background-image:url(http://flyingredhorses.com/GalleryImages/BigGrayBox.jpg);-webkit-border-radius:150 0 50 0px;-moz-border-radius: 150 0 50 0px;border-left: 5px double #FFF; border-top: 5px double #FFF; border-bottom: 5px solid #FFF; border-right: 5px solid #FFF;] Lonesome Night All alone? Kvinderne gik rundt i deres stramme tøj, og korte underdele, imens han selv bare sad og kiggede ned på sit glas som var det en skamplet for hans indre syn, hvad fanden var der også med ham i dag? Det var som om han var ved siden af sig selv, fordrevet i kedsomhed, men ikke nok med det følte han sig ensom, som om der intet var for ham i denne verden. Han kunne ikke finde sin familie, sikkert døde for længst, hvad vidste han? En kort hovedrysten. Han burde stoppe med at tænke så godt, det var slet ikke godt. Og alligevel, hvordan skulle han ellers for den forbandede følelse til at komme væk? Der var så mange muligheder, men det var jo lige det, at han ikke var typen der greb ud efter dem. Den mørkhårede mand, tog glasset i hænderne, kiggede lidt på den røde vin der herskede i dets indre bundfald, og tog det op til munden hvor det blev vendt med bunden i vejret. Alkoholiker? Nej langt fra. Han havde bare sine dage. Den ellers unge mand af sin alder, havde allerede dræbt snesevis af folk under sin overbevisning for Mafia bossens håndlangere, og ikke mindst ham selv. Han skille jo vise han kunne, vise hvad han i grunden besad af. Men stadig uden for svar. Han havde ikke fundet hvad han søgte, men mon ikke, at svaret ville komme en eller anden dag, ud i det blå. Jayden sukkede lige så stille, og lukkede sine øjne lidt imens tankerne blev klaret og hovedet tømt for lyde. Satans til en dag i dag, men sådan var det vel. Ingen var perfekte, og ingen kunne være det, det uperfekte var det perfekte – så at sige. Det var jo ganske forskelligt for hvordan man så verdenen på. Jayden kiggede lidt omkring sig, betragtede de andre mennesker, tjenerne der beværtede gæsterne med snesevis af glas, folk blev lidt småfulde, der var hyggelig latter rundt omkring, og nogle par der dansede en langsomt vals til musikkens rolige rytme. tag: Mable Prince, Jayden Lee DiCapiro

[/i][/center][/div][/td][/tr][/table][/center]

[Mable Prince]

meeting someone at the b a r ,
where loose ends still have uses

Mable strakte halsen og lod blikket glide rundt i lokalet. Hendes ansigt lå i misfornøjede folder, men hun havde også stået her i lang tid nu. Og det var ikke en del af hendes job. Jovist, skulle hun gøre, som hendes kunder sagde, men at efterlade hende for selv at forsvinde gud ved hvorhen i nu tyve minutter, var ikke respektabelt. Men visse havde også svært ved at respektere eksortpiger, selvom de, ligesom Mable, ikke lod sig købe til hvem som helst, og vigtigst af alt, hvad som helst.

Mable puffede lidt op i sine krøller og begyndte at røre sig. Hun tog langsomme skridt, og hendes blik gled stadig søgende rundt. Det standstede dog brat, da hun syntes at få øje på manden, hun søgte. Hun satte farten op, og da hun nåede målet, lagde hun en hånd på dennes skulder. "Jeg troede, vi skulle mødes ved maleriet," sagde hun en anelse skarpt, men smilet på hendes læber dæmpede det, og det kunne næsten ikke tages som en fornærmelse. Hun klemte blidt om skulderen, men da gik det op for hende, at det ikke var den søgte. Denne, som hun stod og holdt på skulderen, var en ung mand, som så lettere omtåget ud. Og desuden drak han ikke whiskey, som den anden havde hældt i sig.

Smilet ændrede næsten ikke form, men udstrålede beklagelse i stedet for irritation. Hun var lettet over, at hun ikke havde begyndt at forlange sine penge af ham, da det ville lyde komplet forkert i en fremmeds ører. Hvilket det vel også var, men den indre diskussion havde Mable taget med sig selv om og om igen, og nu afslog hun den koldt.

Mable flyttede sig hånd. "Det må De undskylde," sagde hun i en rolig tone, da misforståelsen ikke havde gjort hende flov på nogen måde, "jeg troede, De var en anden." Hun rettede sig op og kastede et blik over skulderen blot for at konstatere, at manden endnu ikke havde overholdt sin aftale og mødt frem ved maleriet "efter to minutters tid."

[jayden]

[atrb=border,0,true][atrb=style,width:410px;background-image:url(http://flyingredhorses.com/GalleryImages/BigGrayBox.jpg);-webkit-border-radius:150 0 50 0px;-moz-border-radius: 150 0 50 0px;border-left: 5px double #FFF; border-top: 5px double #FFF; border-bottom: 5px solid #FFF; border-right: 5px solid #FFF;] Lonesome Night All alone? Forfanden da, han burde til at stoppe sit skide selvmedlidenheds shit, selvom det nok var det sidste han var. Men… han hadede at han ikke kunne arbejde, det var hans eneste ven, alt andet blev draget over skulderen. En langsom rynke på næsen kom til da han syntes at nogle mænd råbte lidt for højt, men sagde ikke noget til det, andet end at stille sit glas på bordet igen. Kvinderne havde trukket sig mere eller mindre tilbage, fordi alle blev så skide fulde, mens han selv bare var mere eller mindre omtåget, men stadig ikke nok til at drikke ham fuld, det eneste han havde fået var jo kun to små glas rødvin, og ét glas med hvidvin. Hvorfor han ikke rigtig ville drikke andet havde han ingen anelse omkring. Men hvad pokker, livet var jo ikke perfekt. Ansigtet vendte sig en smule, da Jayden mærkede en hånd på hans skulder, og kiggede på en yderst smuk kvinde ved hans side. Det ene bryn blev hævet i en undrende mine over det hun spurgte om. Mødes ved maleriet…? Han anede kort sagt ikke hvad hun snakkede om. Manden kiggede forsat på hende som om hun var en eller anden fra en anden planet, men rystede så lidt på hovedet, ”Beklager Frue… men jeg er desværre ikke manden du skal møde.” svarede han med et kort nik til hende, inden han tog en dyb indånding og kiggede lidt ned på glasset endnu engang. ”Men tag plads..” sagde han og trak stolen ved siden af ham ud, og fugtede læberne lidt, inden han tog notesblokken frem og kiggede lidt på de mange papirer der allerede var udfyldt og måtte snart have sig en ny. ”Når.. hvordan ser denne person som du venter ud? Kan muligvis hjælpe dig..” Kom det fra ham imens han brummede lidt, og fandt frem til den side han ledte efter, tom og ren… komplet. De brune øjne kiggede op på bartenderen og viftede ham hen til sig, for at bestille en drink, dog kiggede han hen på hende med et hævet bryn, ”Hvad vil du have, jeg giver.” sagde han så og tog en dyb indånding inden han lukkede sine øjne lidt, og sagde til bartenderen hvad hun ville have, hvorefter han vente tilbage til notes blokken, og begyndte at skrive ned. Dette gjorde han i en tid, hvor han samtidig kiggede op, og rundt på folk lige så stille, for at se om der skulle være nogen der passede til den beskrivelse han havde. tag: Mable Prince, Jayden Lee DiCapiro

[/i][/center][/div][/td][/tr][/table][/center]

[Mable Prince]

meeting someone at the b a r ,
where loose ends still have uses

"Frøken," rettede Mable ham og tog plads på stolen, han trak ud for hende. Hun vidste godt, hun lige havde afsløret, at hun var her med nogen, men det ville vække mere mistanke, hvis hun gjorde denne mand med selskab, hvis hun blev anset som en gift kvinde. Hun betragtede ham med umærkeligt sammenknebne øjne, som han trak en notesblok frem og begyndte at bladre i den. Ved det næste han sagde, grinte hun forbløffet, men holdt det kort og på et lavmældt niveau. Hun betragtede ham tyst, som om hun skulle finde ud af, om han mente det seriøst eller ej. Han så ganske seriøs ud.

"Han er ikke svær at overse," var det første, hun fik sagt, inden manden viftede bartenderen hen til dem. Hun smilede skævt. "Rødvin," sagde hun til bartenderen, men med blikket fæstnet på manden. Det var interessant, sådan som han gik lige til sagen. "Men en mand, der ikke er svær at overse," fortsatte hun, fra hvor hun slap. "Meget høj og trænet, lyst hår," remsede hun op med blikket rettet mod ham. Hun så, hvordan han blinkede tungt op til flere gange, men blev afbrudt af bartenderen, der placerede vinet foran hende. Hun tog fat om det og førte det til læberne. "Jeg kan vel lige så godt tilføje, at han også er meget højrøstet," sagde hun, da hun havde slugt vinen, og grinte. Hun satte glasset ned igen og lod hånden hvile om foden. "Men han har været væk i godt tredive minutter nu," tilføjede hun, da hun lagde mærke til hans søgende blik. Hun så kort ned på hans notesblok. "Er det ofte noget, De gør, når folk ikke kan finde dem, de søger?" spurgte hun med et smil på læberne og nikkede let mod blokken.

Så kom hun til fornuft. "Jeg må vel præsentere mig selv," sagde hun og rakte hånden ind over bordet, "Mable Prince." Hun syntes allerede, at samtalen havde noget bizart over sig, da hun ikke normalt startede ud med at give detaljer til én, som derefter skrev det hele ned i en notesblok for så at finde frem til personen. Men hun var ikke nervøs og forholdt sig rolig.

[jayden]

[atrb=border,0,true][atrb=style,width:410px;background-image:url(http://flyingredhorses.com/GalleryImages/BigGrayBox.jpg);-webkit-border-radius:150 0 50 0px;-moz-border-radius: 150 0 50 0px;border-left: 5px double #FFF; border-top: 5px double #FFF; border-bottom: 5px solid #FFF; border-right: 5px solid #FFF;] Lonesome Night All alone? Han hævede det ene bryn til det hun sagde, frøken… kunne det virkelig passe. ”Nånå… jamen så har jeg vidst stadig en chance..” sagde han med et stille smil, selvom det ikke skulle betyde af meget, da han blev ved med at skrive disse ting ned, som hun forklarede ham, og hovedet blev ved med at nikke utallige gange for at vise at han forstod hvad hun mente, og havde fattet det. ”Han lyder som en bjørn når man tager dens honning..” Kommenterede han og smilede lidt over det. Sjældent havde han ladet sig selv smile, sjældent lod han sig selv føle glæde, så dette var nu ganske underligt, efter hans vedkommende, men han var påvirket af alkoholen, og det var vidst ingen hemmelighed. Han kiggede op på hende da hun kom til en sætning der var lidt uventet. Han kiggede ned i notes blokken igen, ”nå.. det her.. jo det kan man vel godt sige…” sagde han roligt og, lagde blokken på bordet og kiggede lidt rundt imens han fugtede sine læber. Endnu engang kiggede han op på hende, og derefter rundt omkring for at se om tyren med det røde tørklæde på hornet, men den var vidst endnu ikke kommet ud af sin boks endnu. Men mon ikke det ville ske i løbet af nogle, dage? Det skadede jo ikke at være lidt på forspring, måske kunne han skaffe sig et lille mini job, ved siden af sit skytte, job. Det var utroligt som så mange der troede hans job bare var at beskytte en bestemt person, men han var til andre formål, han dræbte de folk han fik besked på at dræbe, udryddede dem som bossen mente han skulle udrydde, og der var mange, rigtig mange. Men i dag, der holdte han fri. Blikket gled hen på bartenderen der var kommet hen imod deres side, ”Noget vand tak.” sagde han til ham, og kiggede hen på kvinden igen, og tænkte lidt, ”Men hvad skal en ung kvinde så med sådan en ustyrlig mand?” spurgte han så og kiggede hen på hende med et hævet bryn imens han ventede på sit glas vand. En dyb indånding blev taget inden han kiggede ned på den hånd der blev fremstrakt til ham, og tog den så. ”Jayden Lee DiCaprio.” sagde han så og nikkede venligt til hende med et roligt smil, inden han slap hendes hånd og fik så serveret det vand han havde bedt om. Glasset blev ført op til læberne hvor der blev taget en slurk, og derefter blev den sat ned igen. Hvor det derefter blev svirpet lige så stille rundt med tommel og pegefinger rundt om glasset. tag: Mable Prince, Jayden Lee DiCapiro

[/i][/center][/div][/td][/tr][/table][/center]

[Mable Prince]

meeting someone at the b a r ,
where loose ends still have uses

Hun grinte. "Men der ville gå et stykke tid, før det gik op for denne bjørn," sagde hun og løftede glasset mod læberne, mens et kæk smil spillede på hendes læber. Det var en kommentar, der røg ud af hende, men hun fortrød egentlig ikke, at hun havde sagt det, for det var sandt. Da hun satte glasset ned, rystede hun let på hovedet af det, de havde sagt, men smilet hvilede stadig i hendes mundvige.

"Af egen vilje eller under arbejdsomstændigheder?" spurgte hun og tænkte for et øjeblik ikke over, hvor indgående spørgsmålet egentlig var. Men han kunne lyve, og hvis Mable kunne se, at han var en dårlig løgner, ville hun alligevel lade det ligge. Det var ikke et favoritemne for Mable, men hun havde langt om længe accepteret, at en samtale mellem nymødte ofte kom ind på arbejde.

Mable gav hans hånd et blødt klem og trak derefter hånden tilbage for at placere fingrene om vinglassets for bare for at have dem der. Hun trak næsten umærkeligt på skuldrene ved hans spørgsmål. "Som tidligere bemærket er jeg enlig, så det er af ren fornøjelse." sagde hun og smilet krøb frem fra mundvigene. "Det udviklede sig dog i en anden retning end forventet," tilføjede hun og hentydede selvfølgelig til, at han ikke var ved hende mere. Hun havde på ingen måde lyst til at sige, at hun kun var ude med ham, fordi det var en del af hendes beskæftigelse. Men til forskel fra hvordan hun reagerede nervøst for nogle år siden, forholdt hun sig nu rolig og kunne stikke en lille hvid løgn for at bevæge sig væk fra emnet.

"Er De her alene?" Hvis han var, ville det ikke undre Mable. Selv nød hun at tage alene ud af og til, både fordi hun oftest ikke have nogen at være sammen med, men også fordi man derved selv kunne bestemme, hvordan det hele skulle forløbe. Der var ikke nogen anden, der også skulle have sin vilje.

[jayden]

[atrb=border,0,true][atrb=style,width:410px;background-image:url(http://flyingredhorses.com/GalleryImages/BigGrayBox.jpg);-webkit-border-radius:150 0 50 0px;-moz-border-radius: 150 0 50 0px;border-left: 5px double #FFF; border-top: 5px double #FFF; border-bottom: 5px solid #FFF; border-right: 5px solid #FFF;] Lonesome Night All alone? Han smilede skævt til hende, da hun begyndte at grine, ikke just hvad han havde forventet, men det var nu stadig rimelig behageligt. Han kiggede lidt ned på blokken endnu engang, da hun henvendte til den, og trak lidt på skuldrende, han gjorde det vel af begge grunde måtte man sige, men nok ikke det smarteste at sige hvad han i grunden arbejdede med… ”Det er skam en hobby…” sagde han så og to blokken og vendte og drejede den lidt, med et smil. ”en ganske underlig en, men man er vel også et menneske med forskellige holdninger til livet..” brummede han stille, og kløede sig lidt på halsen, imens han kiggede på den lille notesblok han ejede. Blikket gled ned på hans hånd, og hendes, da hun gav den et klem, og måtte se sig en smule overrasket på denne drejning det hele lige pludselig fik, men sådan var hun måske bare. ”Aha..” kom det fra ham som i at han forstod. Han brummede lige så stille, og tog noget mere vand i munden imens han kiggede på hende. Selv havde han ingen kone, ingen at vende hjem til, men han vidste heller ikke hvor meget lyst han havde til det. Han turede ikke at miste en til. At hans familie ikke var til at finde nogen steder gjorde det mest svært for ham. Men en eller anden dag, ville han nok slå sig ned med en eller anden kvinde, hvem vidste. Langsomt kiggede han hen imod bartenderen og tænkte lidt over om der mon overhovedet ville komme en dag hvor, en kvinde faktisk så bort fra hans morderiske side, som udførte mafiaens befalinger. Jayden kiggede på kvinden ved siden af ham, Mable hed hun, en af de meget få personer der havde fået mulighed for at have en længere konversation med ham end, mange andre kvinder kunne formå at få. Han nikkede stille til spørgsmålet, og svirpede glasset lidt rundt, ”Har ikke ligefrem nogle at tage med, desuden er det min fridag…” sagde han så, en smule eftertænksomt, men trak bare på skuldrende, inden han studerede hendes ansigt ganske kort, en flot kvinde var hun da, direkte smuk. ”Men nu underholder du jo mig, så har jeg vel ikke behov for alle mulige folk omkring mig..” kom det fra ham med et lille grin. tag: Mable Prince, Jayden Lee DiCapiro

[/i][/center][/div][/td][/tr][/table][/center]

[Mable Prince]

meeting someone at the b a r ,
where loose ends still have uses

"De har ret," sagde hun med et let nik. Hun forstod ham udmærket, også selvom hun selv læste bøger, som så mange andre gjorde.

Da han kiggede væk, kiggede hun selv væk. Hun lod som om hun betragtede musikerne, som lagde op til at skifte sang. Men hvis man kiggede ordentlig efter, var der at finde et svagt, nedtrykt glimt i hendes øjne. Aldrig ville denne skyldfølelse lade hende være i fred, og det nagede hende noget så grusomt. Men det var noget, hun måtte holde skjult, og inden Jayden vendte blikket tilbage mod hende, rettede hun sig mod bordet igen. Hun førte glasset op til læberne igen, og da hun satte det på bordet igen, spillede det sædvanlige smil på hendes læber igen, som om alt var, som det skulle være.

Mable grinte igen og så på ham. "Jeg synes nu ikke, jeg er enormt underholdende," sagde hun, "men jeg er glad for, De opfatter mig sådan." Hun betragtede ham kort, før hun rettede blikket ned i den dybrøde væske med smilet hvilende i mundvigene og hørte, hvordan der skiftedes sang. Denne var mere livlig, og inden længe havde flere rejst sig for at tage en tur på dansegulvet. Det pludselige skift i lydniveauet gjorde det sværere for alle at høre hinanden, og Mable lod derfor være med at sige noget - og lagde heller ikke mærke til, at hendes ledsager nu var kommet tilbage. Han så spørgende ud, men da han fik øje på Mable (siddende med en anden), blev hans ansigt lagt i vrede folder. Med vilde, affejende armbevægelser møvede han sig igennem menneskemængden og nåede frem til Mable.

"Hvad har du gang i?!" brummede han vredt og tog hårdt fat i den spinkle kvindearm for at hive hende op at stå. Han stirrede kort på hende, før han rettede blikket ned på Jayden og derefter vinglasset, der stod på bordet. Som den bjørn han nu var, pustede han sig op og slog ud efter glasset med en styrke, der fik det til at flyve mod væggen, så det smadredes. Vinen efterlod et rødt mærke på væggen, mens glasskårene klirrede mod gulvet. "Giv slip!" sagde Mable strengt, men kunne ikke løsne sig fra hans jerngreb, ligemeget hvor meget hun prøvede. Hun var en spinkel kvinde med få kræfter og kunne derfor ikke hamle op med manden, der holdt så hårdt fast i hende, at hun definitivt ville få mærker på armen.

[jayden]

[atrb=border,0,true][atrb=style,width:410px;background-image:url(http://flyingredhorses.com/GalleryImages/BigGrayBox.jpg);-webkit-border-radius:150 0 50 0px;-moz-border-radius: 150 0 50 0px;border-left: 5px double #FFF; border-top: 5px double #FFF; border-bottom: 5px solid #FFF; border-right: 5px solid #FFF;] Lonesome Night All alone? Han nikkede stille til det med at han havde ret, yup der var ganske få ting i denne verden som Jayden havde forkert anliggende indenfor, mest af alt fordi han var så perfektionistisk som han nu var, når det angik hans arbejde, og hvordan alting skulle planlægges, han tolererede bare ikke sjusk! Men det var jo sådan som han var. Hvem andre i denne verden måtte ikke også bøde for hans utrolige synder, som skete hver dag, men også for hans intellektuelle hjerne der konstant arbejde på højtryk, i tilfælde af at en person skulle slippe væk i hænderne på ham. Ikke at det var sket før, men han måtte aldrig glemme mulighederne, han var langt fra den bedste, og en hver mand ville kunne overrumple ham hvis han var for uforsigtig, hvilket han bestemt og møjsommeligt koncentrerede sig om ikke at være, på nogen som helst måde. Roligt tog han glasset op til hånden endnu engang, drak noget af det, og kom mere eller mindre til hægterne, imens den evige musik, med jazz og bluse skiftede med at komme frem fra højtalerne, ind i mellem var der noget godt swing musik, eller noget stille rock, det var ganske forskelligt, men han nød nu saxofonens bløde og skarpe toner der kunne herske i en fantastisk solo, som fyldte hjerterne. Han kiggede dog lidt længe på denne kvinde der sad ved siden af ham, godt nok var han ikke den helt store taler, men han var hurtig til at aflæse folk når der var noget der gik dem på, alligevel ville han ikke spørge ind til det, da det var tydeligt hun ville glemme det, og det ville sikkert under ingen omstændigheder hjælpe at grave mere ned i hul som allerede var svært at opfylde. Han trak stille på skuldrende af tanken, og kiggede omkring sig inden han kiggede på hende da hun snakkede omkring det han havde sagt tidligere, omkring det med underholdning. ”Det var så lidt frøken…” kom det fra ham med et stille smil, inden han kløede sig på armen, og bukkede sin ærmer og skjorte op på grund af den tætgående hede der herskede der inde. Varmen kom hovedsageligt fra dansernes varme udånding, og røgen der herskede i luften fra de mange cigarretter, og cigarer som folk havde i hænder eller munde. Eller fordi der var nogle folk der sad og hørmede den godt af på grund af den tykke øl der blev fremstillet. Ja det var sandelig mange muligheder, det måtte man sige. Det unge ansigt vente sig straks om da en buldren drønede ind i hans øregang, over den ru pruste mand der kom til stede bag dem, selv forstod han ikke hvorfor han ikke havde lagt mærke til dem, var han ved at blive ufokuseret over sin samtale med en ung smuk kvinde? Dog trak han ned efter sin revolver, og kiggede indgående på manden, ”Slip kvinden omgående…” kom det fra ham, en ting var at være skide fuld, og en godt og grundig tomhjernet idiot, en anden var at skulle gøre kvinderne uret, imod overtrædelse af personlige grænser og ubehag over mænds voldsomheder. For ikke at tale om nogle kvinders også. Da der ikke kom yderligere reaktion fra manden tog han sin revolver op og lagde den imod mandens hovde nogle to centimeter over øret. ”Slip hende nu, eller sig farvel til resten af dit liv…” sagde han så, han jokede ikke, Jayden dræbte mennesker hver dag, dette ville ikke være noget nyt. Han afsikrede den pistol han havde tilført sig i sine hænder og kiggede afventende på manden for at se om han ville fortsætte sine handlinger. tag: Mable Prince, Jayden Lee DiCapiro

[/i][/center][/div][/td][/tr][/table][/center]

[Mable Prince]

meeting someone at the b a r ,
where loose ends still have uses

Mable gispede, da manden strammede sit greb om hendes arm, og en smerte jog gennem hendes arm. Nyttesløs prøvede hun at skubbe hans hånd væk med sin frie hånd, men manden fnyste blot og ruskede i hende, så hun fjernede sin hånd igen i ren og skær smerte.

Da Jayden forsvarede hende, følte hun en vrede ulme i hende. Hun var ikke vred på Jayden, men over at hun blev nødt til at få hjælp, fordi hun var overmandet. Hun glemte dog alt om vreden og smerten, da Jayden pludselig trak en revolver op. Nogle sekunder gik, før hun opfattede hele situationen, og da det skete, sank hun en smule sammen i mandens greb. Hvordan havde hun tilladt sig selv at kaste sig ud i en samtale med en vidt fremmed? Det havde hun, fordi det var en normal ting at gøre, når man var ude. Hun havde dog aldrig havnet i sådan en situation, som hun var i nu - havde i det hele taget aldrig havnet i problemer med mafiaen. Hvilket var derfor, en ny vrede blussede op. En vrede der var rettet mod sig selv, manden med revolveren og manden der holdt fast i hende.

Eller rettere ikke holdt fast i hende mere. Uden at hun havde lagt mærke til det, havde bjørnen løsnet sin jerngreb. Han havde nu pustet sig endnu mere op og hævet sin højre arm i den hensigt at slå Jayden bevidstløs. Men han havde for meget alkohol i årerne og slaget ramte i luften ved siden af Jaydens ansigt. Det resulterede i at han mistede balancen og faldt ned på bordet, som faldt sammen under hans vægt, og han besvimede selv. Mable havde trådt flere skridt tilbage og stod nu og stirrede på sin bevidstløse ledsager. Hendes syn blev dog spærret, da folk trådte ind foran hende i en cirkel rundt manden, og hun rystede mentalt på hovedet og skulle lige til at vende sig og gå, da nogen tog fat i hende.

Mable gav et sæt fra sig, og kvinden slap hende igen. "Er du okay?" spurgte hun med bekymring i ansigtet og så indgående på Mable. Mable kiggede først hen på Jayden, som hun lige kunne skimte bag den store menneskeklump, hvorefter hun nikkende rettede blikket tilbage på kvinden. "Ja, ja," sagde hun affejende og begyndte at gå mod garderoben for at få sin frakke. Hun stressede på kvinden, som stod i garderoben, og fik sin frakke under irriterede udbrud fra kvinden. Med frakken over armen kastede hun et lynende blik over skulderen for at orientere sig, hvor Jayden var, hvorefter hun slog døren op og trådte ud i den kølige aftenluft. Mens hun med raske skridt begyndte at gå, trak hun kappen med besvær på sig.