En drink

[Valery Aurora Topkins]

[atrb=border,0,true][atrb=width,380,true][atrb=style,border: 1px solid #BD3E90; padding: 14px; text-align: center;][bg=828182] NEVER WALK AWAY, FROM A FIGHT THAT'S WORTH FIGHTING never hesitate WHEN YOU KNOW YOU'RE GUNNA ACT At han ikke besvarede det første generet hende nu ikke. han var vel bare blevet mundlam, eller det valgte hun da at tro at han var og når han ikke svarede eller benægtede det gav han hende jo ret hvilket var hvad hun selv ønskede. Hans irritation nærmest lyste ud af ham og det morede hende at se ham sådan. Ja hun morede sig over ham. ved hans svar måtte hun undertrykke en latter ”Virkelig…?” sagde hun håndligt og ikke spørgende som det eller lød til ”Bede til gud? Jeg tilbeder kun en og han sætter mig allerede højt! Og hvad får dig til at tro at jeg står under dig.. at jeg ikke følges af bodyguards betyder ikke at de ikke er her. Desuden kan jeg allerede fortælle dig at kongen af denne by vil blive utrolig ked af det hvis du krummer et hår på mit hoved… flyt dig så fjols eller du vil fortryde at du lagde dig ud med mig” sagde hun nedladende, køligt, og arrogant. Han skulle på ingen måde tro at han var bedre end hende, hvis det så viste sig at han var ville hun nok finde en metode til at rode sig ud af problemet, det gjorde hun nu altid i sidste ende. Lysten til at finde ud af hvem han var voksede blot og hun besluttede allerede mens hun stod der at hun nok skulle finde ud af noget om ham om det så var det sidste hun ville gøre. Hendes øjne brød ikke kontakten med hans og hun så viljefast og stædigt på ham. Det var endelig ret sjovt alligevel, de ønskede begge at få det sidste ord indført og hvem der ville få det ville blive sjovt at finde ud af. words: 292 tag: Jake lyrics: -- credits: Kei of SA and OTE

[Jake Corvett]

James hverken flyttede på sig eller gav slip på kvinden. Han ville ikke rokke sig ud af pletten, medmindre nogen tvang ham til det, og det krævede sin styrke. Han havde ikke siddet de sidste 10 år og lavet ingenting. Han havde skam trænet og vedligeholdt det, som hans krop kunne huske, han havde ikke opgivet sin hukommelse, selvom hans psykolog måske havde. Han ville vide, hvem han var.
”Så må du hellere bede til fyren-der-sætter-dit-selskab-åh-så-højt, og jeg er ret så ligeglad med, at han er fra mafiaen.” svarede James igen. Det, at han havde sammenlignet kongen af byen med mafiaen, var igen noget, som bare lå i munden på ham, men han kunne da se det indlysende i det han sagde, denne gang. Dog igen, så virkede det så bekendt. ”Og dine små bodyguards kan bare komme an. Jeg er ikke bange for dem.” snerrede han efterfølgende, og man kunne tydeligt se i hans blik, at han ikke var bange. Han været ud i en del slåskampe, så han kendte de fleste af hans grænser, men han vidste også godt, at han ikke havde overskredet dem alle sammen. Det eneste, som han savnede ved sin side var en pistol, han vidste ikke hvorfor, men det gjorde han bare.
James kom endelig i tanke om sine smøger og fandt en frem, som han satte mellem læberne, for at finde noget ild, så han kunne tænde den. Han havde selvfølgelig trukket sit ansigt en smule fra hendes, men havde ikke brudt øjenkontakten med hende, og han sørgede stadigvæk for, at hun ikke kunne løbe væk. Hun tog et enkelt hiv og pustede røgen i hovedet på kvinden bare for at genere hende.

Hmm.. og William? Han havde rendt lidt frem og tilbage, for derefter igen at sætte sig ind på Dewins og bede om en Whisky, mens han kiggede ud af vinduet og holdte øje med James.

[Valery Aurora Topkins]

[atrb=border,0,true][atrb=width,380,true][atrb=style,border: 1px solid #BD3E90; padding: 14px; text-align: center;][bg=828182] NEVER WALK AWAY, FROM A FIGHT THAT'S WORTH FIGHTING never hesitate WHEN YOU KNOW YOU'RE GUNNA ACT Han gættet ret god hvis det var det han gjorde. For han sammenlignede kongen af byen med mafiabossen og det var vel et sted ret klogt når det nu passede. Blot tanken om mafiabossen fik hendes blik til at se drømmende ud i nogle sekunder og derved glemte hun ham endnu mere. Da han fortsatte og snerrede at han ikke frygtede hendes bodyguards lo hun håndligt af ham. ”Jamen dog, en mand med et iltert temperament.. det gør det hele jo meget sjovere” sagde hun og fik pustet noget røg lige i hovedet. Hun hostede svagt og rynkede på næsen inden hun igen genvandt øjenkontakten med ham. Så grov som han var fortjente han tæv! Og hvor havde hun lyst til at slå løs på ham. Hun tog smøgen ud af munden på ham og smed den fra sig ”Hvad ønsker du at opnå ved dette? Hvis du tror at jeg bukker under for dine tåbeligheder så tager du fejl, og hvis du tror at du skræmmer mig så tager du fejl. Det eneste der er skræmmende ved dig er din dårlig ånde og grimme fjæs” sagde hun køligt og lagde hånden på hans bryst hvorefter hun begyndte at skubbe til. Almindelig styrke ville ikke være nyttig, det vidste hun på forhånd men hun var jo ikke mafiatøs for ingen nytte. Hun var bevæbnet, både fordi hun var trænet og fordi hun havde en pistol på sig, et enkelt skud og han var død. Hun lagde flere kræfter i hendes hånd, han ville muligvis tro hun forsøgte at skrubbe ham væk men det var slet ikke hendes ønske, hun havde en anden plan. Under hendes fingre kunne hun tydeligt fornemme musklerne i hans krop, hvor gammel var denne fyr endelig? Nok en del ældre end hende, men alligevel, han var utrolig veltrænede og ret stærk det var tydeligt. words: 308 tag: Jake lyrics: -- credits: Kei of SA and OTE

[Jake Corvett]

James fnøs hånligt, da kvinden mente, at det var sjovt, at han havde et iltert temperament, hvilket han gerne indrømmede, at han havde, det var bare dumt af folk, at de udfordrede ham på den bekostning, fordi der muligvis var et par stykker, som var faldet ved hans hånd i tiden. Grundene til dette, kunne han ikke længere huske, men en enkelt gang havde det noget at gøre med hans glemte fortid, men det havde han glemt igen. Hvorfor blev han ved med at glemme, når det var meningen, at han skulle huske ting? Hvor var det frustrerende.
Hans tankegang blev afbrudt, da hans smøg blev taget fra ham og kastet på jorden, hans dyrebare smøg. ”Din lille møgkælling.” snerrede han vredt. Der var ingen, som skulle ødelægge en god smøg for ham, og det skulle kvinden her også snart finde ud af. Hans frie hånd flyttede sig op til hendes hals, hvorefter han begyndte at løfte svagt på hende, så hun kun lige ville kunne stå på jorden. Ja, han ville muligvis risikere at kvæle hende, men han havde ikke i tankerne at dræbe hende, selvom det kunne virke sådan. Og i den sidste ende, så var han nok ligeglad med, om hun ville dø. Hun var hidtil den største udfordring, som han havde haft. Det var mens, at han holdte hendes sådan, at det gik op for ham, at hun var en mafiatøs, men det var hun ret ligeglad med, der var ingen, som skulle krydse hans vej forkert og komme godt fra det, om han så skulle have mafiaen i nakken, det rørte ham ikke det mindste.

[Valery Aurora Topkins]

[atrb=border,0,true][atrb=width,380,true][atrb=style,border: 1px solid #BD3E90; padding: 14px; text-align: center;][bg=828182] NEVER WALK AWAY, FROM A FIGHT THAT'S WORTH FIGHTING never hesitate WHEN YOU KNOW YOU'RE GUNNA ACT Okay hun bad selv om det men det gjorde han vel også. Da han kaldte hende for kælling skød det ene bryn højt oppe i panden ”Find på noget bedre” svarede hun håndligt. Da han så tog fat om struben på hende og løftede hende greb hun fat om hans håndled med den ene hånd og borede neglene hårdt ned i huden på ham så det helt sikkert ville efterlade sig en mærke, blåmærke eller så ville det bløde når hendes lange fine negle borede hul i huden på ham. Med den anden hånd trak hun op i kjolen uden at tage hensyn til at han havde fat i hende og hun trak en pistol frem som hun med en hurtig bevægelse ladet og rettet mod hans bryst, eller rettere, prikkede ham i brystet med ”Sæt mig ned eller du vil bøde for det” sagde hun med et strengt blik der sagde at hun ville skyde ham uden at tage hensyn til hvem han var og at hun var ret så ligeglad med konsekvenserne. Hun havde endnu en masse tricks men hun var rimelig sikker på at han havde livet kært og ikke ønskede at blive skudt. Hendes greb og pistolen var ret hårdt og han vil nok ikke kunne skubbe den ud af hånden på hende så det kunne han ligeså godt glemme. words: 224 tag: Jake lyrics: -- credits: Kei of SA and OTE

[Jake Corvett]

James havde ikke tid til at finde på noget bedre, da han alligevel ikke gad sige noget til hende. Hvad fanden? Han kunne sikkert alligevel ikke finde på noget bedre at sige, men hvad gjorde det ham? Det var ham, der havde styret her lige nu. Han reagerede næsten ikke på, at hun borede sine negle ind i huden på ham, selvom det da gjorde en smule ondt, men det lod han sig ikke mærke med. Hans fokus var nu på den pistol, som hun prikkede ham på brystet med. Det var ikke første gang, han blev truede med en pistol, så han forblev faktisk ret upåvirket. Han ville dog ikke lade sig skyde i dag eller i morgen, han havde 17 år af sit liv, som han lige skulle huske først. Så med en hurtig bevægelse med den frie hånd greb han rundt om hendes hånd, som holdte pistolen og trak den ud til siden, så hun ikke ville ramme ham, hvis hun nu besluttede sig for, at hun ville trykke på aftrækkeren, før han havde gjort noget ved det. ”Hmm…” brummede han overvejende, men lidt efter løsnede hans greb om hendes hals sig, så hun havde hele hendes vægt nede på sine fødder, men han gav dog ikke slip om hendes hals, han var endnu ikke færdig med hende. Han flyttede lidt på sin hånd omkring pistolen, han var hjemmevant med følelsen, der gik heller ikke længe, inden han fik sikret sig pistolen, så den ikke længere ville kunne skyde, medmindre hun afsikrede den igen. Han så nu på kvinden med et smil. ”Imponerende, men en kvinde burde ikke bære våben.”

[Valery Aurora Topkins]

[atrb=border,0,true][atrb=width,380,true][atrb=style,border: 1px solid #BD3E90; padding: 14px; text-align: center;][bg=828182] NEVER WALK AWAY, FROM A FIGHT THAT'S WORTH FIGHTING never hesitate WHEN YOU KNOW YOU'RE GUNNA ACT Hendes greb om pistolen løsnede sig ikke selv da han skubbede den til side hvilket irriteret hende selvom hun ikke virkede til at være irriteret. Hun trængte efterhånden til luft og derfor var det en lettelse da han satte hende på jorden selvom han ikke slap hendes hals. Hun trak dog vejret dybt ind i lungerne idet disse snart begyndte at skrige efter luft. Da han skirede pistolen gjorde hun ikke mine til at afsikre den igen men det kunne hun jo gøre lynhurtigt. Hans ord fik hende til at fnyse og hun skubbede hans hånd fra sin hals noget så brutalt at det gjorde ondt på hende men hun end ikke skar en grimasse selvom det sveg. ”Når en kvinde mangler beskyttelse må hun vel ty til våben, selvom det i vise personers øjne ikke er korrekt” svarede hun håndligt. ”Verden ændre sig, og selvom I mænd nyder at betragte kvinder som det svage led må vi gøre vores for at beskytte os selv. Vil du synes det var forkert hvis din egen søster eller mor ønskede at føle sig sikker og ikke kunne finde det hos nogen? Næppe! Så inden hun dømmer for eller bebrejder dem deres beslutninger kig dig omkring, og se hvilke verden vi lever i!” hun rev den anden hånd til sig, den med pistolen og lod hånden glide ned langs siden dog forlod hendes blik ikke hans. words: 233 tag: Jake lyrics: -- credits: Kei of SA and OTE

[Jake Corvett]

James gjorde ingen modstand, da hun fjernede hans hånd fra hendes hals, hvilket undrede ham en lille smule, men så alligevel gav det et sted mening for ham. Han var måske ved at ændre sit syn på kvinderne, hvilket på ingen måde ville være godt, da det stred mod det, som han havde lært af hans far, men nu var hans far også en mand for sig selv. Hans far? Han gad vide, om han stadig levede og ledte efter ham? Hans tanker blev igen afbrudt af kvinden, hvor hun dog en belastning for hans ører, det kunne være, at resten af det venstre snart ville falde af?
James så på kvinden med et meget overvejende, undrende og tænkende udtryk, da hun sagde søster. Han ville have tænkt mere på det, hvis ikke han havde fået hovedpine af det, så han tænkte i stedet over de andre ord, som hun havde brugt mod ham. Kvinder uden beskyttelse? ”I kan bare lade være med at blande jer i mændenes verden, hvilket du tydeligvis har gjort. Så vælger et sted selv at komme i farezonen.” forklarede James hende ganske roligt. Han var åbenbart blevet fattet igen. ”Hvis jeg havde en søster, så ville jeg nok selv beskytte hende, eller lade hendes mand beskytte hende. Kvinder har ikke godt af at få skidt på fingrene. Meningen er, at de skal tilfredsstille deres mand og se smukke ud.” vrøvlede James, selvom det lød til at være hans alvor. Mens han havde sagt det, havde han løftet hånden for at lægge den på hendes kind, men han trådte et skridt tilbage i stedet og fandt på ny en smøg, da den sidste var blevet kastet på jorden af kvinden.

[Valery Aurora Topkins]

[atrb=border,0,true][atrb=width,380,true][atrb=style,border: 1px solid #BD3E90; padding: 14px; text-align: center;][bg=828182] NEVER WALK AWAY, FROM A FIGHT THAT'S WORTH FIGHTING never hesitate WHEN YOU KNOW YOU'RE GUNNA ACT Hun hævede brynet ved hans svar og himlede med øjnene ”Hvilken verden lever du dog i? Ikke alle kvinder bliver født ind i velhavende familier, og dem der bliver født uden søskende og mister deres fædre må arbejde for at leve. Dem der finder et arbejde kommer ud i verden hvor de må beskytte sig mod dine slags og det kræver våben. Nogen kvinder kommer så ud i et mere beskidt miljø end andre, og selv disse tilfredsstiller jer, her snakker jeg om bordellerne” hun tav. Hvis hun gav ham hovedpine og irriteret ham kunne han jo bare smutte hun holdt ham jo ligesom ikke tilbage. Da han selv begyndte at prædike himlede hun med øjnene, og da han overraskende strøg hendes kind flyttede hun hovedet ud af hans rækkevidde som om hun havde brændt sig ved hans berøring. ”Ikke alle kvinder finder sig mænd… dem der ikke gøre må få liv snavs på fingrene. Og så er der kvinder der ikke kan finde en acceptabel mand og må derfor ligeledes arbejde. Du følger ikke selv din egen teori, kvinden du dansede med før havde skam en mand, alligevel var du så fræk at røre unødvendigt meget ved hende. Problemet ligger ikke hos kvinderne men hos mændene som ikke kan holde fingrene for sig selv” hun tav atter og betragtede ham idet han tændte endnu en cigarret. Hun legede roligt med pistolen i hånden og selvom hun legede med den havde hun et fast tag i den og udviste tydelig kontrol af våbnet. words: 253 tag: Jake lyrics: -- credits: Kei of SA and OTE

[Jake Corvett]

James måtte nu igen halvt miste sin fatning, da kvinden igen begyndte at modsige ham omkring kvindernes liv. Mere eller mindre var han nu faktisk begyndt at hade denne by, og det på grund af denne ene kvinde. Han lod hende dog tale færdig, før han ville afbryde hende, hvilket han gjorde på en temmelig brat måde, hvis man kan sige det sådan. Han gad hvert fald ikke høre på hendes pis mere. Han løftede hurtigt hånden og slog ud efter hendes kind og håbede, at han ville ramme. Han havde ingen idé om, hvor hårdt han slog, han slog bare.
”Og så synes jeg bare, at du skal tie stille! Hun var ikke gift med ham, men sikkert en af hans elskere. Hvis de havde været gift, så havde han nok ikke givet mig lov til at danse med hende. Og I vælger jeres eget liv!” med disse ord kastede han sin smøg på jorden, trådte på den, hvorefter han skred ud på gaden for derefter at kigge efter William, som han opdagede i vinduet i Dewins. Hans opførelse var ikke helt til at finde skik på, men det var dårlig indflydelse fra barndommen og fra William. Life suck!

William, som havde set James, så snart han havde vist sig i vinduet, skyndte sig derud til James, og spurgte, hvor han havde været henne.