En drink

[Valery Aurora Topkins]

[atrb=border,0,true][atrb=width,380,true][atrb=style,border: 1px solid #BD3E90; padding: 14px; text-align: center;][bg=828182] NEVER WALK AWAY, FROM A FIGHT THAT'S WORTH FIGHTING never hesitate WHEN YOU KNOW YOU'RE GUNNA ACT Hun burde nok have forudset hans reaktion. Burde have vidst at han var en mand der ikke brød sig om at man påpegede hans fejl, hun havde vidst det men glemt det? Eller blot ikke forudset hans reaktion. I alt fald langede han hende en rungende lussing der resulteret i at hun kort var ved at miste balancen men nåede at genvinde det. Kinden føltes varm og hun var rimelig sikker på at der ville blive efterladt et mærke. Alt snurrede rundt i enkelte sekunder inden hun tog sig sammen og så ham gå forbi sig. Hun rettet sig op og blinkede for at klare synet som var blevet slørrede en anelse. Afskirede pistolen og løftede hånden. Mange ville nok tro at hun gjorde dette i vrede men hun var ikke nær så vred som hun ønskede at give ham en lærestreg. hun var en god skytte og ville næppe ramme forbi hvis det var hendes hensigt at skyde ham, hun ville hverken ramme forbi hvis hun ønskede at dræbe ham eller hvis hun ønskede at åre ham men ingen af delene var tilfældet. Hun sikrede sig at der ingen børn eller civile var tilstede idet hun tog sigte og fyrede. Skuddet ramte tæt forbi hans hals, og lyden af braget der fulgte med skuddet gav genlyd i området der var dog stille. Intet rørte på sig. At skuddet havde fløjet tæt forbi hans hals indikeret blot at hun kunne have dræbt ham men havde ladet være, at hans liv havde ligget i hendes hænder i nogle sekunder. Desuden bekræftede det hendes ord fra tidligere om at han kunne snigmyrdes. Få sekunder efter at have skudt sænkede hun hånden og så køligt på ham ”Næste gang, skyder jeg knoppen af dig” hendes stemme var kontrolleret men tydelig vred og alvorlig. Han var endnu ikke så lang væk fra hende at hun behøvede skrige eller råbe efter ham og derfor var hun rimelig sikker på at han kunne høre hende. words: 329 tag: Jake lyrics: -- credits: Kei of SA and OTE

[Jake Corvett]

James fingre summede stille efter slaget, men det gik dog hurtigt over igen. Han havde slet ikke tænkt på, at hun faktisk stod med en pistol, så han var bare gået uden en videre tanke. Så han blev temmelig overrasket, da han rørte braget og kunne mærke noget suse forbi hans hals. Han blev stående, han reagerede ikke engang på det, han vendte sig ikke engang om for at se på hende, han havde faktisk glemt den virkelig verden.
Et brag. En dunkende smerte i venstre side af hovedet. En manglede del af øret. Et ansigt. Og så blev alt sort. James havde lukket øjne i det øjeblik, hvor han følte, at han genoplevede en tid, som han havde glemt, en vigtig hændelse. Da mindet igen blev sort, begyndte det at hyle for hans øre, hvilket gjorde, at han trak hånden op til øret og rørte ved det. Hovedpinen begyndte igen at melde sig. Åh, hvor han hadede dette, men det var første gang, at han faktisk var ved at huske noget. Han åbnede øjne igen og vendte sig roligt mod kvinden. Det havde kun været et advarsel skud, hvilket han gættede ud fra hendes ord. ”Og så ville jeg ikke ramme ved siden af.” svarede han bare igen og forsvandt så ud af hendes synsfelt.

William, som havde hørt braget og set, hvordan James reagerede på det, havde advaret ham. Han skyndte sig hen til James og kastede sine bekymringer af sig, hvorefter han fandt en pille frem, som han rakte til James. James var dog stadig meget fokuseret på det, som han huskede, men lidt efter tog han pillen, som fjernede hans hovedpine og den pippende lyd forsvandt også i hans øre, en lyd, som kun han kunne høre.
William kiggede efter Valery, men da han ikke kunne få øje på hende, begyndte han at trække James væk fra stedet, da der var lidt for mange nysgerrige, der kiggede ud fra Dewins.

//Out d;
Men hvis Val råber noget efter dem, så hører de det nok, men ignorer det. ^^//

[Valery Aurora Topkins]

[atrb=border,0,true][atrb=width,380,true][atrb=style,border: 1px solid #BD3E90; padding: 14px; text-align: center;][bg=828182] NEVER WALK AWAY, FROM A FIGHT THAT'S WORTH FIGHTING never hesitate WHEN YOU KNOW YOU'RE GUNNA ACT Hun kunne se at noget var galt men endelig var hun fuldkommen ligeglad. Selv hvis hun havde ramt ham om han var faldet død om ville hun blot være gået hen til ham og sparket ham et vist sted. Han fortjente tæv og hun havde i sinde at give ham tæv.. en dag. Hun brød sig på ingen måde om ham, han var så arrogant, selvoptaget og dømmende overfor kvinder. Selvom hun afskyede ham så vildt meget nu så var hun på samme tid fast besluttet på at finde ud af hvem han var. Hendes blik faldt på psykologen som dukkede op ved siden af ham ganske få sekunder efter. Der var noget galt ved den fyr, hun brød sig ikke om ham selvom denne havde vist sig mere høflig. Hun bemærkede at han gav James et eller andet og stof og overvejet hvad det mon kunne være. Da James lagde den ting i munden gik det op for hende at det nok var en pille. Hvad var det for noget han fyldte ham med? hendes instinkter og sjettesans fortalte hende at der var noget helt forkert ved den fyr, hun flyttede sig dog ikke blev ståede i skyggerne hvor ingen ville kunne se hende medmindre disse vidste at hun var der. hun stillede sig med ryggen op ad muren idet de gik videre og lukkede øjnene. Et suk forlod hendes læber idet hun sikrede pistolen på ny og strøg sin forslåede røde kind som føltes så varm. Hun satte sig på hug skjulte ansigtet i hænderne efter at have stukket pistolen tilbage på plads og måtte kæmpe for at holde vredestårer tilbage. Han vil komme til at bøde for den lussing, og hvis hun var ham, ville hun begynde at se sig over skulderen. Hun var en kvinde, og en meget hævngerrig en af slagsen. ///out words: 306 tag: Jake lyrics: -- credits: Kei of SA and OTE